Medier: Daniel Wass solgt til Atlético Madrid

Daniel Wass er nu kun formaliteter fra at blive præsenteret i Atlético Madrid

Den danske landsholdsspiller Daniel Wass kan snart kalde sig Atlético Madrid-spiller. Foto: Jens Dresling
Den danske landsholdsspiller Daniel Wass kan snart kalde sig Atlético Madrid-spiller. Foto: Jens Dresling
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

Daniel Wass er nu millimeter fra at få sit drømmeskifte til Atlético Madrid opfyldt.

Ifølge flere spanske medier, heriblandt Marca og Mundo Deportivo, er Valencia og de spanske mestre blevet enige om en transfersum, mens Daniel Wass også selv er enig med hovedstadsklubben.

Også transferguruen Fabrizio Romano har bekræftet dansker-transferen. Romano skriver, at den danske landsholdsspiller underskriver en kontrakt gældende frem til sommeren 2023.

Den 32-årige dansker har presset på for at få skiftet ført ud i livet, og han var ikke med, da Valencia forleden krydsede klinger mod netop Atlético Madrid.

Wass har kontraktudløb til sommer, hvor han kunne have skiftet kvit og frit, men Valencia har ifølge spanske medier forsøgt at presse prisen, og Atlético har angiveligt forhøjet sit bud for at tilknytte danskeren.

Marca skriver, at prisen på Daniel Wass er 20 mio. kr. plus eventuelle bonusser.

Daniel Wass har optrådt for sidste gang i den hvide og sorte Valencia-trøje. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Daniel Wass har optrådt for sidste gang i den hvide og sorte Valencia-trøje. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

Mundo Deportivo skriver, at Daniel Wass endnu mangler lægeundersøgelsen, men at dette forventes at være en formalitet. Atléticos cheftræner, Diego Simeone, har 'forlangt', at danskeren er til rådighed i hovedstaden senest sidst på ugen.

Den argentinske træner har været på udkig efter en ny højre back, siden Kieran Trippier blev solgt til Newcastle dette vindue.

Daniel Wass har spillet 41 landskampe for Danmark.
--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til 'Agenterne'

Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 3 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer.

I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller.

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind