Medier enige: Nu rykker Neymar

FC Barcelona forhandler intenst om et køb af Neymar i PSG, har Barcelona-direktør ifølge AFP bekræftet

Neymar er meget tæt på at gøre comeback i Barcelona. Foto: Ritzau Scanpix
Neymar er meget tæt på at gøre comeback i Barcelona. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Kæmpe drama: Schmeichel den store helt

Fodboldstjernen Neymar kan være tæt på et skifte fra Paris Saint-Germain til sin tidligere klub FC Barcelona, inden transfervinduet lukker.

Tirsdag aften bekræftede Barcelona-direktør Javier Bordas ifølge AFP, at der forhandles intensivt.

- Vi fortsætter forhandlingerne. Vi er tættere på en aftale, lød det tirsdag aften fra Bordas i spanske medier.

Onsdag trænede Neymar med sine holdkammerater i PSG, og både medier i Frankrig og Spanien beskrev detaljer om en mulig handel mellem PSG og Barcelona.

Franske L'Equipe berettede, at efter flere mislykkedes forsøg, så har Barcelona afgivet et tilbud på 160 millioner euro (cirka 1,2 milliarder kroner), som skal betales i to rater.

Samtidig vil PSG kræve at få en Barcelona-spiller med i købet.

Ifølge mediet Le Parisien er Barcelona indstillet på at betale mellem 140 og 150 millioner euro, mens klubben vil tilbyde Ivan Rakitic i en handel samt en lejeaftale med Ousmane Dembélé.

Dembeles agent har dog tidligere pure afvist, at den 22-årige franskmand skulle forlade Barcelona denne sommer.

I Catalonien berettede radiostationen RAC1, at Barcelona allerede har været i banken og låne penge til et køb af Neymar, efter at Barcelona denne sommer allerede har betalt 120 millioner euro for Antoine Griezmann.

AFP beskriver det som værende usandsynligt, at Neymar skulle skifte til Real Madrid.

Neymar spillede i Barcelona fra 2013 til 2017, hvorefter han for to år siden blev verdens dyreste fodboldspiller, da PSG betalte 1,65 milliarder kroner for den 27-årige spiller.

Neymar har ikke været på banen i de første tre kampe i sæsonen i Ligue 1 for PSG.

Før søndagens sejr over Toulouse udtalte PSG-træner Thomas Tuchel, at Neymar kunne blive taget i brug, hvis situationen mellem ham og klubben var afklaret.

- Det er den ikke i dag (lørdag, red.), men måske er den i morgen (søndag, red.), sagde Tuchel forleden.

Neymar var ikke i truppen til kampen.

Transfervinduet lukker mandag 2. september.

Joachim Andersen var mere end udfordret i mandagens kamp mod Montpellier. Foto: Pascal Guyot/Ritzau Scanpix Fransk fodbold - 28. aug. 2019 - kl. 12:02 Skræk-aften: Dansk stjerne savet over i Frankrig

Se også: Vil kun til én klub: Neymar har bestemt sig

Se også: Kæmpe handel på vej: Barça-folk spottet i Paris

34 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere