Medier: Real fyrer Lopetegui og ansætter Conte

Ifølge de spanske medier Marca og AS vil Real Madrid mandag offentliggøre fyringen af Julen Lopetegui

Sergio Ramos om mulig Lopetegui-fyring: - Det er ude af vores hænder (Video: SNTV)

Der er et trænerskifte på vej i Real Madrid.

Det mener de to Madrid-baserede sportsmedier Marca og AS at vide.

Ifølge dem vil Real Madrid mandag offentliggøre fyringen af holdets nuværende cheftræner, Julen Lopetegui, der kun har stået i spidsen for klubben i lidt over fire måneder.

Julen Lopetegui lignede ikke en mand, der var ovenpå efter Barcelonas ydmygende storsejr. Foto: Manu Fernandez/AP/Ritzau Scanpix
Julen Lopetegui lignede ikke en mand, der var ovenpå efter Barcelonas ydmygende storsejr. Foto: Manu Fernandez/AP/Ritzau Scanpix
 

Som erstatning for ham har den spanske storklub til hensigt at ansætte italienske Antonio Conte, der i juli blev fyret i engelske Chelsea og siden har været arbejdsløs, skriver Marca og AS.

Real Madrid har søndag aften ikke meldt noget ud om Julen Lopeteguis fremtid i klubben.

Rygterne om spanierens fremtid i Real Madrid kommer, efter at hovedstadsklubben søndag tabte med hele 1-5 ude til ærkerivalerne fra FC Barcelona.

Nederlaget er blot det seneste i en række af dårlige resultater for Madrid-klubben, der indtager niendepladsen i Primera Division med 14 point efter 10 kampe.

Se også: Shitstorm efter streaming-kaos: Giv os pengene tilbage

Se også: Barça ydmyger Real Madrid totalt i 'El Clásico'

Se også: Garanterer Real Madrid-træners job

49 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere