Melder kæmpe handel: Griezmann præsenteres i dag

Antoine Griezmann bliver præsenteret i FC Barcelona denne fredag

Antoine Griezmann klar for Barcelona. Foto: Francois Mori/Pool via REUTERS/Ritzau Scanpix
Antoine Griezmann klar for Barcelona. Foto: Francois Mori/Pool via REUTERS/Ritzau Scanpix

- Griezmann-sæbeoperaen slutter endeligt i dag. Antoine bliver ny Barcelona-spiller i løbet af få timer.

Sådan lyder det fredag morgen i den catalanske sportsavis El Mundo Deportivo, hvor Griezmann på et fotomanipuleret billede står i Barcelona-trøje på forsiden.

- Barcelona betaler denne formiddag de 120 millioner euro (896 millioner kroner), der er fastsat i Griezmanns frikøbsklausul, skriver avisen.

Franske L'Equipe skrev allerede torsdag, at betalingen var gennemført, men den officielle præsentation af Griezmann vil dog ikke komme før La Liga bekræfter, at han er købt fri.

Og ifølge El Mundo Deportivo vil det altså ske i løbet af fredagen.

Griezmann kan dog ikke præsenteres på stadion, da græsset i øjeblikket skiftes ud. Derfor må han ligesom målmanden Neto, der blev købt tidligere på ugen vente med at betræde Camp Nous græs til testkampen 4. august mod Arsenal.

Artiklen fortsætter under billederne

Griezmann vinker farvel til Atlético. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Griezmann vinker farvel til Atlético. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Griezmann blev verdensmester sidste sommer, og allerede her var der Barcelona-rygter, men i stedet forlængede han kontrakten. Foto:Ritzau Scanpix/ REUTERS/Philippe Wojazer
Griezmann blev verdensmester sidste sommer, og allerede her var der Barcelona-rygter, men i stedet forlængede han kontrakten. Foto:Ritzau Scanpix/ REUTERS/Philippe Wojazer

Griezmann vil underskrive en femårig kontrakt frem til 2024 med en meget høj frikøbsklausul, når han slutter sin ferie og rejser til Barcelona.

Franskmanden vil dermed blive den tredjedyreste spiller nogensinde i FC Barcelona.

Antoine Griezmann træder ind blandt alle tiders dyreste fodboldspillere med skiftet til FC Barcelona

Selvom han koster tæt på 900 millioner kroner, må franske Antoine Griezmann leve med kun at være FC Barcelonas tredjedyreste spiller nogensinde.

1. Neymar, 1,685 milliarder kroner, fra Barcelona til Paris Saint-Germain i 2017.

2. Kylian Mbappé, 1,35 milliarder kroner, fra AS Monaco til Paris Saint-Germain i 2018 (var på leje det første år i PSG).

3. Philippe Coutinho, 1,2 milliarder kroner, fra Liverpool til Barcelona i 2018.

4. João Félix, 940 millioner kroner, fra SL Benfica til Atletico Madrid i 2019.

5. Ousmane Dembélé, 933 millioner kroner, fra Dortmund til Barcelona i 2017.

6. Antoine Griezmann, 896 millioner kroner, fra Atlético til Barcelona i 2019.

7. Cristiano Ronaldo, 874 millioner kroner, fra Real Madrid til Juventus i 2018

8. Paul Pogba, 784 millioner kroner, fra Juventus til Manchester United i 2016.

9. Gareth Bale, 754 millioner kroner, fra Tottenham til Real Madrid i 2013.

10. Eden Hazard, 747 millioner kroner, fra Chelsea til Real Madrid i 2019.

11. Cristiano Ronaldo, 702 millioner kroner, fra Manchester United til Real Madrid i 2009.

Priserne er baseret på købsprisen i euro på handelstidspunktet og tager ikke højde for inflation.

Kilde: AFP + transfermarkt.com.

Han er kun overgået af Philippe Coutinhos skifte fra Liverpool og Ousmane Dembélé, der kostede henholdsvis 135 millioner euro og 125 millioner euro - svarende til henholdsvis en milliard kroner og 933 millioner kroner.

Allerede i sidste måned kom Atlético Madrids direktør Gil Marin til at afsløre, hvor den franske angriber skulle hen.

- Jeg er meget tydelig omkring, hvor han kommer til at spille. Det har stået klart siden marts, at det er i Barcelona, lød det fra Gil Marín til den spanske avis Sport.

Siden har der dog været diverse tovtrækkerier mellem de to klubber, men nu er det hele altså faldet på plads.

Griezmanns advokater ankom, ifølge Marca, lidt over middag til La Ligas hovedkvarter for at indløse frikøbsklausulen. Du kan se billedet i nedenstående tweet.

Antoine Griezmann har spillet for Atlético Madrid siden 2014, hvor han ankom fra Real Sociedad. Hans afløser i Madrid-klubben er allerede fundet - købt for 900 millioner kroner i Benfica, som du kan læse LIGE HER.

Se også: Nu er der krig: Det er respektløst, Barcelona!

Belgiske Eden Hazard skal skabe begejstring på Bernabéu, når Real Madrid i den kommende sæson skal revanchere sig. Foto: Sergio Pérez/Ritzau Scanpix Sport og Spil Real Madrids vilde sommershopping: Dyreste nogensinde

Antoine Griezmann VM 2018 - 30. jun. 2018 - kl. 13:10 Har mistet sig selv: Frankrigs stjerne er i opløsning!

Se også: Afslører Frankrigs hemmelige trick: - De skal røre ved det

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere