Kampen om mesterskabet i Spanien er inde i sin afgørende fase, og mens Lionel Messi og FC Barcelona ser ud til at styre mod en komfortabel sejr på den front, så er det knap så harmonisk på privatsiden for den lille argentiner.
Søndag aften blev han af de spanske medier LaSexta og El Confidencial nemlig kædet sammen med den enorme sag om formentlig ulovlige pengestrømme ind i skattelyet Panama.
11,5 millioner lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, de såkaldte Panama Papers, vidner nemlig om, at en række prominente personer har overført rigtig mange penge til selskaber i Panama, der med landets selskabslov typisk bruges til at skjule formuer.
Messi er i søgelyset i kæmpe skattesag
Sammen med sin far har Messi selskabet Mega Star Enterprises i netop Panama, og derfor er han hevet frem i denne sag, hvor også den tidligere topspiller og nuværende UEFA-præsident Michel Platini også nævnes sammen med den tidligere topangriber Marcelo Salas.
Men den anklage vil verdens bedste fodboldspiller, der i forvejen er hovedperson i en skattesag i Spanien, ikke have siddende på sig.
Ifølge den spanske sportsavis Mundo Deportivo forbereder familien Messi derfor i første omgang en udtalelse, der bliver offentliggjort senere i dag, og dernæst retslige tiltag mod de to spanske medier, der bragte sammenhængen.
De to medier skriver, at Messi gennem en uruguayansk stråmand købte firmaet i Panama for 4,1 millioner euro (godt 30 millioner kr.) 13. juni 2013 - blot en enkelt dag efter, at han af den spanske stat blev anklaget for at have forsøgt at unddrage sig en indtægt på ... 4,1 millioner euro.
Messi stadig mistænkt for million-svindel
Tidligere har Lionel Messi gennem sin hær af advokater og rådgivere bedyret, at han naturligvis vil betale alle pengene tilbage, hvis han mod egen forventning har betalt for lidt skat i Spanien. Men den imødekommenhed stopper altså åbenbart, når det drejer sig selskabet i Panama.
På den sportslige front mistede Messi og Barcelona et lille skridt i mesterskabskampen med nederlaget til Real Madrid. Se eller gense målene fra weekendens dramatiske El Clásico her:
Hævn over Barca: Ronaldo matchvinder
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.