'Messi har brug for Ronaldo'

Den tidligere Barcelona-angriber Patrick Kluivert mener, at klubbens nuværende nummer 10 ikke ville være så god, hvis ikke det var for hans rivalisering med Real Madrid-stjernen Ronaldo

Argentineren har genfundet sin bedste form i 2015, hvor han vandt Champions League, La Liga og Copa del Rey i en glimrende FC Barcelona-sæson.

Messis præstationer har gjort ham til den tungeste af favoritterne forud for januars Ballon d'Or, som Cristiano Ronaldo har vundet de to forgangne år.

Se også: Cristiano Ronaldo afslører sin største frygt

Deres status som de to bedste spillere i verden, der spiller for de spanske ærkerivaler har løftet deres niveau - noget, som Kluivert mener har været essentielt for Messis succes.

- Messi er i en anden dimension med hans fodbold, men jeg tænker også, at han har brug for én som Cristiano Ronaldo. Han har brug for en, der giver ham en grund til at gå efter det ekstra mål i hver kamp, se hver kamp som en udfordring. Begge spillere er verdensklasse og et niveau over alle andre, fortalte Kluivert til hollandske Voetbal Zone.

Se også: Her er årets mål: Bedre end Ronaldo og walisisk drømmehug

6 kommentarer
Vis kommentarer