Messi lægger mystisk billede på Instagram

Et enkelt billede og noget tekst på Instagram har fået spanierne til tasterne for at drøfte Lionel Messi

Selv når han er skadet og væk fra banen skaber Lionel Messi stor debat. (Foto: AP)
Selv når han er skadet og væk fra banen skaber Lionel Messi stor debat. (Foto: AP)

Lad det være sagt med det samme. Lionel Messi er ikke inde i sin karrieres letteste periode for tiden.

FC Barcelonas ubestridt største stjerne er ude med en alvorlig knæskade, og den spanske anklagemyndighed har samtidig en sag kørende mod argentineren, som han give op til 22 måneders fængsel for skattesvindel.

Fredag har Lionel Messi lagt et billede op på sin Instagram-profil, hvor han ligger en trøje med teksten 'Paris' stående henover maven og knæet pakket godt ind. Armene er i vejret og tommelfingrene fremme.

Derudover er der også lagt en kort tekst til fotografiet, og det er ordene her, der har lagt op til spekulation.

Y así estoy yo H.........??????

Et billede slået op af Leo Messi (@leomessi) den

Skriften lyder 'Y así estoy yo H...?', hvilket betyder 'og sådan har jeg det, H....?'.

Umiddelbart udramatisk, men hvad h'et står for, er der mange, som spørger om på det sociale medie. Talrige brugere mener, at det dækker over 'Hacienda', der er ordet for det spanske skattevæsen.

Er det tilfældet, kan det forståes som en melding til de folk, som i øjeblikket prøver på at ramme Messi. Der er dog også nogle, der gætter på, at h'et bare står for 'hoy', som på dansk betyder 'i dag'.

Selv har Lionel Messi god tid til gættelege og flere fotografier. Han kan således forblive forblive i sofaen i et stykke tid endnu og passe den skade, han pådrog sig i slutningen af september.

Det forventes først, at han er klar til at spille igen, når FC Barcelona den 22. november tager hul på El Clasico mod ærkerivalerne fra Real Madrid.

Se også: Skattefar angriber Messis far

27 kommentarer
Vis kommentarer