Messi-scoring redder ny træner fra nedtur

Quique Setien fik slidt en smal 1-0-sejr i land i sin debut som Barcelona-træner hjemme mod Granada

Messi blev som så mange gange før helten for Barcelona. Foto: lluis Gene/Ritzau Scanpix
Messi blev som så mange gange før helten for Barcelona. Foto: lluis Gene/Ritzau Scanpix

Det så længe trist ud, men så dukkede Lionel Messi op og sørgede et kvarter før tid med sit mål for en 1-0-sejr, da Barcelona hjemme tog imod Granada.

Sejren i Primera Division var særdeles kærkommen for de spanske stjerner, da Barcelona dermed atter satte sig på førstepladsen i ligaen.

Barcelona nåede på 43 point ligesom Real Madrid, men Barcelona har en bedre målscore.

Det var dog ikke eneste årsag til at glæde sig i Barcelona, da kampen samtidig var debut for den nye træner.

Tidligere på ugen blev 61-årige Quique Setien således præsenteret som ny træner efter fyringen af Ernesto Valverde.

Setien var senest træner i Real Betis, og han må nu sande, at der hviler et helt andet pres på ham for at levere både flot fodbold og resultater.

Konklusionen må være, at Setien fik en resultatmæssig godkendt debut, hvor næppe mange på Camp Nou faldt bagover af begejstring, og hvor Messi trådte til og reddede æren, da det virkelig gjaldt.

På midtbanen var der plads til Ivan Rakitic i stedet for Frenkie de Jong, der var ude med karantæne.

I offensiven er Luis Suarez meldt ude med en knæskade i fire måneder, og her var unge Ansu Fati med sammen med Antoine Griezmann og Lionel Messi.

Ansu Fati forsøgte sig med en afslutning, og Messi bed fra sig i den indledende fase, men efter 20 minutter var opgøret fortsat uden mål.

Barcelona sad naturligt på spillet og kørte fint bolden rundt i små kombinationer, men det var uden at komme til et væld af store muligheder, og første halvleg endte 0-0.

Opgøret var stadig uden mål et kvarter efter pausen, hvor Barcelona stadig sad på spillet.

Tilskuerne på Camp Nou fik sig en slem forskrækkelse, da Yan Brice Eteki fra Granada efter 66 minutter ramte den ene stolpe med en flad afslutning.

Kort efter blev gæsterne så reduceret til ti mand, da fik German Sanchez fik sit andet gule kort og dermed rødt for et frispark begået mod Messi.

Rakitic blev pillet ud, og 20-årige Ricard Puig blev sendt på banen i jagten på en scoring og mulig sejr, og med et kvarter igen sørgede Messi for forløsningen.

Kombinationerne flød, og Arturo Vidal spillede argentineren fri ved at rulle bolden bagud, og Messi sparkede den fladt i mål til 1-0.

Det var Messis sæsonmål nummer 14, og det var resultatmæssigt nok på dagen for både spillere, tilskuere og den nye træner.

Den danske angriber scorede mod Juventus. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Cornelius og Cristiano stjæler showet

Christian Eriksen er ikke langt fra et skifte til Inter. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Inter-boss fortæller nyt om Eriksen

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

Den danske landsholdskaptajn Simon Kjær skal hjælpe Milan tilbage mod tidligere tiders storhed. Foto: Lars Poulsen Plus Legenden ville have Kjær: Bliver chef i Milan

6 kommentarer
Vis kommentarer