Messi spiller kamp nummer 500: Se hans vilde stats

Lionel Messi spiller i aften sin kamp nummer 500 for FC Barcelona. Undervejs har han leveret nogle vanvittige tal - se dem her

Lionel Messi runder et skarpt hjørne onsdag aften. (Foto: AP)
Lionel Messi runder et skarpt hjørne onsdag aften. (Foto: AP)

Det er en af fodboldhistoriens allerstørste, der onsdag aften runder sin kamp nummer 500 for FC Barcelona, når de spanske mestre gæster Real Betis. Lionel Messi fik debut for klubben for over 11 år siden, og tiden fra dengang til nu har han brugt på at sikre sig selv en fantastisk statistik.

Sky Sports' statistikafdeling har samlet en oversigt over nogle af Messis nøgletal, og det er ikke småting. Herunder følger en oversigt over et par af de vigtigste begivenheder, den flotte målstatistik og Messis yndlingsmodstanere.

Debut:
16. oktober 2004 mod Espanyol på udebane. Barcelona vandt 1-0, og Messi kom på banen i stedet for Deco i det 82. minut.

Første mål:
1. maj 2005 mod Albacete på hjemmebane. Barcelona vandt 2-0 i Messis niende kamp for klubben.

Hyppigste modstander:
Real Madrid. Har spillet 31 kampe og scoret 21 gange mod ærkerivalerne.

Yndlingsmodstander:
Atlético Madrid og Sevilla. Har scoret 24 gange mod begge mandskaber.

Antal trofæer:
20, herunder syv spanske mesterskaber og fire Champions League-titler

Målstatistik:
Ligaen: 325 kampe, 291 mål
Pokalturneringen: 50 kampe, 34 mål
Champions League: 102 kampe, 80 mål
Andre turneringer: 22 kampe, 19 mål
Hattrick: 32

16 kommentarer
Vis kommentarer