Messis hyldest: Han er Spaniens bedste nogensinde

FC Barcelona-stjernen hylder sin holdkammerat Xavi Hernandez, som spiller sin sidste kamp for catalonierne i Champions League-finalen mod Juventus lørdag aften

Han er en levende legende i FC Barcelona - Xavi Hernandez.

Den elegante midtbanespiller stopper sin karriere i den catalanske klub efter 17 år i Barcelona-trøjen - en periode som har været en stor succes for Xavi.

Hele 24 trofæer er det blevet til for den 35-årige spiller - senest kunne han og resten af Barcelona-holdet glæder sig over pokaltitlen - og næste lørdag kan det blive til den helt store triumf, hvis de nykårede spanske mestre vinder Champions League-trofæet på bekostning af Juventus.

Se også: Trist! Disse klublegender sagde farvel

Finalen i Berlin bliver samtidig Xavis sidste i Barcelona-trøjen nogensinde -  og hovedpersonen indrømmer, at det bliver følelsesmæssigt.

- Det er min drøm at være en del af finalen og vinde den. Det ville være helt fantastisk. Normalt er jeg en meget stille og rolig karakter. Men hvis det hele gå op i en højere enhed, så bliver det meget emotionelt. Det vil nok blive fældet en tåre eller to, udtaler Xavi til SPORT.

Mon ikke flere Barcelona-fans vil få fugtige øjne på lørdag i Xavis afskedskamp - en spiller, der har været et symbol på Barcelonas store dominans de sidste mange sæsoner.

Se også: Xavi forlader Barca - skifter til olie-stat

Holdets helt store stjerne Lionel Messi hylder også Xavi i et indslag om midtbanespilleren, som du kan se øverst i denne artikel.

- Han er den bedste spiller i Spanien nogensinde - og det siger alt. For mig har det været en stor ære at have spillet i så mange år med ham. Ikke bare til kampe, men også til træning, siger Messi.

I indslaget uddyber den argentinske stjerne, hvorfor han mener, at Xavi ligger højest i hierarkiet. Desuden kan du også høre, hvad Xavi selv har at sige til sin karriere - og en overraskende udtalelse om, hvor afgørende hans mor har været for, at han er blevet i Barcelona i alle de år.

- Hele min familie er Barcelona-fans. Ingen undtagelse. Men min mor er den største af dem alle. Det kan slet ikke beskrives, siger Xavi.

Se indslaget her:

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere