Midt i vreden: Ronaldo viser dobbelt-miraklet for første gang

Cristiano Ronaldo er stolt som en pave og viser sine tvillinger frem på de sociale medier

2017 har været en hektisk tid for den portugisiske superstjerne, Cristiano Ronaldo, for der har været både opture rent sportsligt og nedture udenfor banen.

Real Madrid har vundet Champions League og La Liga, men en skattesag har spændt ben for Ronaldos glæde - formentlig indtil denne tid. Nu er Ronaldo nemlig blevet forenet med sine nyfødte tvillinger - en dreng og en pige - der kom til verden ved hjælp af en rugemor i USA.

- Jeg er så glad for at få muligheden for at holde mine elskede, skriver Ronaldo til opslaget.

Han tog hjem fra Rusland efter Portugals semifinale-nederlag mod Chile, og det portugisiske forbund forklarede, at man havde lavet en aftale med Real Madrid-stjernen om at give ham fri, så han kunne møde sine nyfødte børn.

De skulle efter portugisiske mediers vidende have fået navnene Eva og Matteo.

Men men men... Far til tre kan snart blive til far til fire.

Et opslag delt af Cristiano Ronaldo (@cristiano) den

Ronaldo har allerede sønnen Cristiano Ronaldo Jr., som er 7 år gammel, og nu er der rygter om, at hans nuværende kæreste, Georgina Rodriguez, også er gravid og venter barn til oktober.

Det italienske sladderblad Chi har også bragt billeder af parret, som efter deres overbevisning viste, at sagen var klar.

Nu har Ronaldo i hvert fald tre børn at forkæle. Der skulle - skattesag eller ej - være økonomi til det.

Se også: Rygtemøllen svirrer: Her er transfervinduets 21 varmeste superstjerner

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere