Millionkrig: Fire klubber kæmper om Superligaens stjernefrø

Spanske Real Sociedad får hård konkurrence om Andreas Skov Olsens signatur. Tre andre klubber har meldt sig i kampen om den 19-årige angriber

FCN's 19-årige angriber Andreas Skov Olsen bliver jagtet af flere store udenlandske klubber. Foto: Ole Steen
FCN's 19-årige angriber Andreas Skov Olsen bliver jagtet af flere store udenlandske klubber. Foto: Ole Steen

Spanien, Frankrig, Tyskland eller måske Rusland…

FC Nordsjællands 19-årige topscorer Andreas Skov Olsen mangler ikke tilbud. Som Ekstra Bladet kunne fortælle tirsdag, er nordsjællænderne i dialog med spanske Real Sociedad.

Men det er langt fra den eneste klub, der har lagt et bud på U21-landsholdsangriberen, der i sidste sæson scorede 22 Superliga-mål.

Ekstra Bladet kan i et samarbejde med den baskiske avis Noticias de Gipuzkoa fortælle, at Real Sociedad lige nu har konkurrence fra tre andre klubber.

Franske Bordeaux, tyske RB Leipzig og russiske CSKA Moskva er også parate til at hente den farlige kantspiller, og derudover skulle en række andre klubber holde øje med situationen.

Det er et kompliceret spil, hvor flere ting skal gå op, for både klub og spiller skal sige ja til den samme klub.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Andreas Skov Olsen umiddelbart mest fristet af Real Sociedad, men klubben fra San Sebastian er umiddelbart ikke indstillet på at betale lige så meget, som nogle af de øvrige i bejlerfeltet, der har lagt højere bud på teenageren.

I hvert fald hvis man taler penge ’up front’.

En handel med Real Sociedad vil også kunne løbe op, men som Ekstra Bladet forstår det, vil det samlede udbytte af sådan en handel i højere grad være afhængig af, hvordan Andreas Skov Olsen klarer sig i La Liga.

Superligaens mest scorende teenager er formentlig snart solgt. Foto: Jens Dresling
Superligaens mest scorende teenager er formentlig snart solgt. Foto: Jens Dresling

Stortalentet har kun et år tilbage af sin kontrakt, og alt peger derfor på et salg denne sommer.

Han sagde tirsdag til Ekstra Bladet, at han forventede en snarlig afklaring på sin fremtid, men slog samtidig fast, at han ikke har tænkt sig at tage til en klub, hvor risikoen for at havne uden for holdet var stor:

- Skal jeg af sted, skal det være til et sted med udsigt til spilletid. Jeg skal ikke bare sidde på bænken. Det er jeg simpelthen for ung til.

Hans agent, Michael Bolvig, har længe jagtet den perfekte klub, der giver de bedste betingelser for, at Andreas Skov Olsen kan fortsætte sin udvikling.

Han var til stede på Real Sociedads hjemmebane, Anoeta, i foråret, da baskerne mødte Eibar, og noget tyder på, at både agent og Andreas Skov Olsen anser Real Sociedad som den foretrukne klub.

I Baskerlandet er de ikke bange for at bruge unge spillere og spillede i sidste sæson med det yngste hold i La Liga.

Det er den spanske midterklubs trumf i pokerspillet, men omvendt risikerer Real Sociedad at misse Andreas Skov Olsen, hvis den tøver for længe og ikke matcher FCN's forventninger.

For får Andreas Skov Olsen succes ved det kommende U21-EM, vil prisen utvivlsomt stige og få endnu større klubber på banen.

Real Sociedads sporsdirektør, Roberto Olabe, har over for lokale medier bekræftet, at klubben er interesseret i den unge dansker.

Han ser Andreas Skov Olsen som en mulig afløser for det tidligere Manchester United-talent Adnan Januzaj, der har haft en skuffende sæson.

Se også: Kæmpe nedtur for Neymar

Se også: Superliga-komet slår rekorder: Forvandlet efter skelsættende besked

Robert Skov bliver en af transfervinduets mest interessante emner at følge. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FCK, Lyngby & Hobro

Foto: Ritzau Scanpix/SERGIO PEREZ Sport og Spil Hun var ikke den første: Her er de vildeste baneløbere

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere