Millionstraf i bizar aflytningssag

Den bedste spanske fodboldrække er blevet idømt en bøde for at spionere mod fans i håb om at kunne afsløre illegale tv-transmissioner

Opgørene mellem Barcelona og Real Madrid trækker masser af tv-seere til. Men ikke alle betaler. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Opgørene mellem Barcelona og Real Madrid trækker masser af tv-seere til. Men ikke alle betaler. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Man skal passe på, hvad man henter ned på sin telefon.

Det ved de fleste efterhånden, men at man ligefrem risikerer at blive overvåget og aflyttet, fordi man har en fodbold-app, er det nok de færreste, der bekymrer sig om.

Ikke desto mindre er organisationen bag den bedste spanske fodboldrække, La Liga, blevet idømt en bøde på 250.000 euro (1.868.000 kroner) af de spanske myndigheder for at spionere og aflytte fans, der har installeret den officielle La Liga-app.

En app, der ellers har som primære formål at levere information om resultater, kampprogram og lignende.

Folkene bag La Liga erkendte allerede for et år siden, at man indførte en funktion, der aktiverer mikrofon og GPS-sender på fansenes telefoner. Formålet er at lokalisere barer, der viser kampe fra den bedste spanske række illegalt.

De har dog samtidig nægtet at have gjort noget forkert, fordi de hævder at have bedt brugerne om tilladelse til at få adgang til mikrofoner og GPS, som det kendes fra et hav af andre applikationer til smartphones. Det er imidlertid ikke korrekt ifølge den spanske avis El Pais, og de spanske myndigheder lader til at være af samme holdning, siden de har udstedt en bøde.

Da funktionen blev taget i brug 8. juni sidste år, anslog La Liga, at ulovlige tv-transmissioner koster ligaen 150 millioner euro svarende til mere end 1,1 milliard kroner hvert år.

Ifølge spanske medier er app'en hentet mere end ti millioner gange.

Den spanske liga har brudt reglerne, mener myndighederne. Foto: ALBERT GEA/Ritzau Scanpix
Den spanske liga har brudt reglerne, mener myndighederne. Foto: ALBERT GEA/Ritzau Scanpix
 

Se også: Ydmyget! Tyskland lammetæver lilleput

Se også: Vanvidssejr: USA sætter verdensrekord

Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Montreal: Kevin smadrede for 12 millioner

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere