Mystisk sag: Var Messi-interview fake news?

Lionel Messi udpegede for nyligt verdens 15 største fodboldtalenter. Eller gjorde han? Meget tyder på, at historien var falsk

Lionel Messi
Lionel Messi

Når Lionel Messi åbner munden, går budskabet som regel verden rundt.

Det gjorde det også forleden, da den store brasilianske avis O Globo kunne forsøde coronapausen i alverdens fodboldligaer med en liste over de 15 mest lovende talenter i verden.

Nøje håndplukket af ingen ringere end Lionel Messi.

Artiklen blev citeret over hele verden - også blandt mindre medier i Danmark, men noget tyder på, at historien er en tynd omgang. Måske endda falsk.

O Globo har i hvert fald fjernet den oprindelige artikel fra mediets hjemmeside, hvor man nu i stedet mødes af en fejlmelding.

Anden sport - 1. apr. 2020 - kl. 20:24 Først Årets Sportskvinde - så pornostjerne i otte år

Indtil videre har O Globo ikke givet en officiel forklaring på, hvorfor artiklen pludselig er forsvundet. Heller ikke Messi selv har dementeret den.

Vakte opsigt
Allerede da artiklen blev publiceret, vakte listen dog en anelse undren blandt fodboldinteresserede. Messi havde eksempelvis angiveligt inkluderet de to Real Madrid-spillere Eder Militao og Luka Jovic, mens engelske medier i særlig grad interesserede sig for de 15 navne på grund af fire Premier League-spillere.

Liverpools Trent Alexander-Arnold, Chelseas Christian Pulisic og Mason Mount samt Manchester Citys bænkevarmer Phil Foden figurerede alle på listen, som til gengæld - noget overraskende - var blottet for argentinere...

Artiklen fortsætter under billedet..

Phil Foden må have spærret øjnene op, da han læste Lionel Messis liste over de største talenter. Meget tyder på, at den er falsk. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Phil Foden må have spærret øjnene op, da han læste Lionel Messis liste over de største talenter. Meget tyder på, at den er falsk. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

O Globo nøjedes dog ikke med at præsentere listen. De citerede også Messi for små kommentarer til hver spiller.

Argentineren kaldte for eksempel holdkammeraten Frenkie de Jong for 'en af de bedste pasningsspiller, han har set i den alder', mens franske Ousmane Dembélés 'fart til træning er skræmmende'.

Spørgsmålet er, om det reelt er Messi, der står bag listen, om O Globo bevidst har snydt sine læsere og et hav af internationale medier, eller om avisen også selv er blevet snydt.

Lionel Messi gik forleden 70 procent ned i løn sammen med holdkammeraterne, men sendte samtidig en sviner til Barcelonas ledelse. Det kan du læse mere om her.

Ståle Solbakken og Zeca mødtes onsdag hos FCK-manageren. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Middagen der ændrede FCK-lønnen  

10 kommentarer
Vis kommentarer