Neymar er tavs efter forklaring i Madrid

Den brasilianske stjernespiller fra FC Barcelona vidnede tirsdag i sagen om skiftet fra Santos i 2013

Neymar er tavs (Foto: AP)
Neymar er tavs (Foto: AP)

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar var tirsdag i Madrid for at vidne i sagen om skiftet i 2013 fra Santos i hjemlandet til spanske FC Barcelona.

Barcelona-spilleren havde ingen kommentarer, da han dukkede frem efter at have vidnet, meddeler nyhedsbureauet AFP.

FC Barcelonas klubpræsident, Josep Maria Bartomeu, og den tidligere klubpræsident Sandro Rosell nægtede begge at vidne, da de mandag stod foran en dommer i forbindelse med sagen.

Både den nuværende og den tidligere præsident henviste i stedet til tidligere udsagn givet under en høring i den del af sagen, som omhandler påstået skatteunddragelse fra FC Barcelonas side.

Ved at bygge handlen op omkring flere kontrakter mellem Neymar og Santos undgik Barcelona at betale fuld skat af handlen.

Ifølge anklagerne drejer skatteunddragelsen sig om 12,7 millioner euro.

Neymar og Messi må støtte hinanden. Begge er Barcelona-stjernerne havnet i gevaldige skatteproblemer. (Foto: AP) Spansk fodbold Barcelona-præsident afviser at vidne i Neymar-gate

Neymar skal betale en bøde på 750.000 kroner, efter han torsdag tabte en appel i en uheldig sag om skatteundragelse. Et beløb, han dog burde have råd til at hoste op med. (Foto: AP) Spansk fodbold Neymar bedyrer sin uskyld i bedragerisag

I forbindelse med den sag lagde Bartomeu ansvaret hos Rosell, som ifølge Bartomeu forestod forhandlingerne med Neymar-lejren.

Sandro Rosell insisterede for sit vedkommende på, at kontrakterne var korrekt udformet.

Rosell trak sig i januar 2014, da det kom frem, at Neymar kostede langt mere, end Barcelona havde oplyst.

Foruden skatteunddragelse omhandler Neymar-sagen også påstået bedrageri.

Den brasilianske investeringsfond DIS, der havde 40 procent af rettighederne på Neymar, da han spillede i brasilianske Santos, påstår, den er blevet snydt for en stor del af transfersummen for Neymar, fordi Barcelona og Santos har skjult en del af summen for offentligheden.

Handlen blev oprindeligt vurderet til 57,1 millioner euro, men spanske myndigheder har vurderet, at handlen har en værdi af mindst 83,3 millioner euro.

Spanien er forsvarende europamestre, men en hjemlig skandale kan sende dem ud af sommerens EM-slutrunde (Foto: AP) Landsholdsfodbold Medie: Spanien kan smides ud af EM

TV: Frækt Neymar-chip giver mål:

4 kommentarer
Vis kommentarer