Neymar i nyt angreb på Barcelona: Han er en joke

Neymar vil ikke finde sig i kritikken fra Barcelonas præsident og svarer ham nu igen

Sommerens helt store transfer-bombe var Neymars skifte fra FC Barcelona til Paris SG, men selvom Barcelona fik 1,65 milliarder for spilleren, så er forholdet mellem spiller og ex-klub ikke det bedste.

Senest har Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu anklaget Neymar for at gå bag ryggen på Barcelona.

- Han agerede fejlagtigt. Hvis en spiller vil forlade os, så må han være tydelig og informere os, så vi får tid til at finde en afløser. I det her tilfælde gav han os ingen alternativer, siger Bartomeu ifølge blandt andre Globoesporte.

16.1.27487956.jpg 

- Han og hans far sagde, at de var usikre. Siden blev han købt fri for 1,65 milliarder kroner, og så eksploderede markedet, siger Bartomeu.

- Jeg ved ikke, hvorfor han forlod os. I må spørge ham, for han har ikke sagt noget til os. Var det pengene, der lokkede? Eller det sportslige? Jeg mener, han spillede jo i verdens bedste klub sammen med verdens bedste spillere. Alligevel vil han skifte..., siger Bartomeu.

Nu svarer Neymar igen på kritikken, og det sker på Instagram, hvor han kommenterer et opslag om Bartomeu fra sportssitet esporteinterativo, der har 2,7 millioner følgere.

- Esse presidente do Barca é uma piada, lyder det blot fra Neymar, hvilket kan oversættes med - Deres præsident er en joke.

Neymars overraskende kommentar har fået 2.606 personer til at kommentere historien, mens mere end 52.000 synes godt om, og efterfølgende har man hevet Neymars citat frem til et nyt opslag, som mere end 36.000 allerede har liket.

barca

barca esporte neymar

I stedet for Neymar fik Barcelona købt Ousmane Dembéle i Dortmund for 900 millioner.

- Vi stopper aldrig spillere fra at skifte, og Neymar var ingen undtagelse, men vi havde foretrukket at købe Dembélé i et bedre marked, siger Bartomeu.

doc6wfwgynse9e4vgj9kai.jpg 

Barcelona-præsidenten kan også se lidt af det positive i, at Neymar er væk.

- Det er bedre at have talent i klubben, men man skal ikke være for pessimistisk. Det er en mulighed for Barcelona til at bryde trioen og satse mere på kollektivet. Der er en mulighed for at vende tilbage til kollektiv fodbold på midtbanen, som traditionelt er Barcas styrke, siger Bartomeu til Sport.

- Internt er der ingen pessimisme. Folk tror, at Neymars skifte gør holdet dårligere. Det modsatte. Vi skal drage fordel af denne mulighed for at styrke holdet, siger præsidenten.

21.32079345.jpg 

Men hvorfor skiftede Neymar overhovedet til PSG? Da han blev præsenteret 4. august, lød forklaringen på det første pressemøde således.

- Jeg er meget, meget glad. Det er en stor klub og en fantastisk by. Jeg kan ikke beskrive, hvad jeg føler nu, sagde Neymar på pressemødet.

- Jeg ville have noget større. En større udfording. Jeg fulgte hjertet. Jeg var glad i Barcelona, og jeg har gode venner dér. Det var ikke nogen nem beslutning, kan jeg love jer. Det er gode venner, jeg forlader i klubben. Men sådan er fodbold. Jeg følte, at dette var det rigtige tidspunkt at gå videre på, sagde Neymar.

Siden Neymar-købet har PSG også hentet Kylian Mbappé, der efter at være lejet det første år skifter for 1,1 milliarder kroner næste sommer. Det er et trick, som stinker, mener mange - LÆS MERE HER

En anden af Barcelonas stjerner kan pludselig misse VM - LÆS MERE HER

Her driller løbsk hund Neymar:

Bolden ruller i Spanien: Kan Barca udfordre Real?

De ekstreme fodboldkontrakter: Hvorfor megalønninger giver mening for Real Madrid