Neymar: - Jeg savner Barca-stjerner

Den brasilianske superstjerne Neymar savner sine tidligere holdkammerater, men er tilsyneladende ikke på vej tilbage til spansk fodbold trods rygter

De tre spillere har til sammen spillet 450 kampe for Barcelona siden 2014/2015-sæsonen, hvor Suarez kom til klubben fra Liverpool. I den periode har trioen scoret hele 364 mål, hvilket svarer til et gennemsnit på 0,81 mål per kamp. Foto: Siu Wu/AP
De tre spillere har til sammen spillet 450 kampe for Barcelona siden 2014/2015-sæsonen, hvor Suarez kom til klubben fra Liverpool. I den periode har trioen scoret hele 364 mål, hvilket svarer til et gennemsnit på 0,81 mål per kamp. Foto: Siu Wu/AP

Neymar erkender, at han har savnet at spille sammen med de to superstjerner Lionel Messi og Luis Suarez, siden han skiftede til Paris Saint-Germain sidste sommer.

Brasilianeren blev den dyreste spiller nogensinde, da han blev købt af den franske storklub for et svimlende beløb på 1,6 milliarder kroner.

Siden da har stjerne-angriberen med al tydelighed vist, hvorfor PSG skulle af med så astronomiske summer for at få ham på holdkortet.

Savner gamle venner
I 20 kampe i den franske liga har han scoret 19 mål og lavet 13 assists, men alligevel savner han sine tidligere holdkammerater, der til sammen udgjorde den famøse 'MSN-trio', som var frygtet af forsvarsspillere fra nær og fjern.

Det kom frem under et interview, foretaget af den brasilianske fodboldlegende Zico, der blev delt på YouTube.  

- Vores venskab var noget meget smukt. Det, jeg savner fra Barcelona, er dem på grund af alt det sjov, vi havde hver dag, siger han til den 65-årige Zico, hvis borgerlige navn er Arthur Antunes Coimbraer.

I interviewet beskriver Neymar en situation, hvor både han og Messi havde driblet forbi flere spillere i samme kamp, men da Suarez forsøgte sig med en lignende dribling, lykkedes det ikke for ham.

- Vi begyndte at grine af ham. Vi var så tætte, at vi kunne grine af hinanden, når en af os fejlede. Da han [Suarez red.] ankom til omklædningsrummet sagde han, at da han så min dribling, ville gøre det samme, siger Neymar. 

Bliver formentlig i PSG
Selvom angriberen ser tilbage på sin tid i Barcelona med en vis ømhed, så ser han ud til at blive i Paris, selvom rygterne den seneste tid har svirret omkring et skifte til hans gamle ærkerivaler i Real Madrid.

Lørdag postede Neymar et tweet, hvor han tilsyneladende slår fast, at han har tænkt sig at blive i PSG.

'Stolt over at bære den nye trøje og over fortsat at give jer glæde,' skriver han.

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Træd til side Messi og Ronaldo: Han er verdens bedste nu

Efter 30 år i politiet er der ikke meget, der  kommer bag på Michael Ask. Men omfanget af den organiserede russiske statsdoping var alligevel en overraskelse. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Doping-jæger efter 30 år i politiet: Russere ikke bedre end rockere

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen