Neymar og Suarez sender Barcelona i spansk pokalfinale

Med to mål mod Villarreal banede Neymar vejen for FC Barcelonas plads i den spanske pokalfinale

Neymar blev dobbelt målscorer i pokalsejren over Villareal. (Foto: AP)
Neymar blev dobbelt målscorer i pokalsejren over Villareal. (Foto: AP)

FC Barcelona er helt som ventet klar til finalen i den hjemlige pokalturnering, Copa del Rey.

Onsdag aften vandt holdet returkampen i semifinalen på udebane over Villarreal med 3-1, og da den første også blev vundet 3-1, går Barcelona videre med samlet 6-2.

Champions League - 25. feb. 2015 - kl. 17:38 TV: Neymar tæt på slagsmål med City-provokatør

Allerede efter tre minutter trak brasilianeren Neymar det meste af spændingen ud af kampen med målet til 1-0, men Jonathan Dos Santos gav hjemmeholdet lidt håb med udligningen kort inden pausen.

Missionen blev dog sværere 20 minutter inde i anden halvleg, da Tomas Pina blev udvist for en tackling på Neymar.

17 minutter før tid kunne Luis Suarez så sætte en fed streg under Barcelonas suverænitet, da han sprintede fra modstanderens forsvar og scorede til 2-1, inden Neymar lukkede til 3-1 på et hovedstød kort før tid.

Lidt malurt blev der dog dryppet i Barcelonas sejr, da midtbanespilleren Sergio Busquets pådrog sig en ankelskade og blev hjulpet fra banen lige inden pausen.

Se også: Pointtab til Real Madrid åbner spansk titelkamp

I finalen kan Barcelonas modstander blive lokalrivalen Espanyol, der senere onsdag aften spiller returkamp i den anden semifinale efter 1-1 ude mod Athletic Bilbao i den første.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere