Neymars afløser flopper igen: Ingen gider ham

Paulinho fik ikke just den bedste start i Barcelona, da der på dagen for hans præsentation ikke blev solgt én eneste trøje med hans navn

Paulinho har fået sin drøm om at spille i Barcelona opfyldt. Men han skal stadig vinde fansenes sympati. Foto: AP/Manu Fernandez
Paulinho har fået sin drøm om at spille i Barcelona opfyldt. Men han skal stadig vinde fansenes sympati. Foto: AP/Manu Fernandez

Det er ikke just nogen 'walk in the park' at komme til Barcelona, lige efter at en profil som Neymar har forladt klubben. Det må Paulinho sande.

For selv om den 29-årige brasilianer officielt blot er i gang med sin tredje dag i Barcelonas stribede trøje, så har han allerede formået at trække flere negative end positive overskrifter.

I første omgang på baggrund af sine meritter på banen - eller mangel på samme, der sendte chokbølger gennem fanskaren. Dernæst på et mislykket forsøg på at jonglere med bolden, da han havde fået sin Barcelona-trøje på. Og nu er den så gal igen.

For hvor Paris Saint-Germain på dagen for præsentationen af Neymar solgte 10.000 trøjer med brasilianerens navn, så blev der i torsdags, hvor Paulinho blev præsenteret solgt 0 (nul!) trøjer med hans navn.

Det afslører goal.com, der har været forbi den officielle fan-store på Camp Nou, hvor der absolut ingen efterspørgsel har været på trøjen med nummer 15 bagpå.

Men Paulinho blev heller ikke hentet til Barcelona for 300 millioner kroner for at sælge trøjer. I stedet skal han gerne give midtbanen lidt tyngde og skarphed, men han ventes nu også at få hjælp til det af Liverpools Philippe Coutinho og Borussia Dortmunds Ousmane Dembélé, der begge kan blive Barcelona-spillere i den nærmeste fremtid.

Og mon ikke, at der trods alt skulle være lidt salg i deres trøjer.

Paulinho har søndag aften mulighed for trods alt at få lidt æresoprejsning. Her kan han nemlig debutere, når Barcelona hjemme tager imod Riza Durmisi og Betis.

FC Barcelona bruger 300 mio på PL-flop

Fans i chok - Barça vil hente Tottenham-flop

Optrådte i selskab med pornostjerne - nu er han enig med Barça