Neymars hjerneblødning: Klasker modspiller i ansigtet

Neymar var tydeligvis frustreret over igen at tabe med Barcelona, og det gik ud over en Valencia-spiller

Neymar viste sig fra sin mere usympatiske side, da han gav Valencias anfører, Skhodran Mustafi, en lille ørefigen. (Screenshot)
Neymar viste sig fra sin mere usympatiske side, da han gav Valencias anfører, Skhodran Mustafi, en lille ørefigen. (Screenshot)

Barcelonas krise er total. Onsdag røg de ud af Champions League til Atlético Madrid i kvartfinalen, efter de havde været udråbt som storfavoritter til at vinde turneringen for andet år i træk. Og søndag blev det endnu værre. Der tabte de på hjemmebane til Valencia.

Nederlaget var tilsyneladende mere end, stjernespilleren Neymar kunne klare. Umiddelbart efter kampen valgte han at lange Valencias anfører, Skhodran Mustafi, én på lampen i frustration. De to havde kampen igennnem været i klammeri, mens dommeren kiggede væk.

Umiddelbart så det heller ikke ud til, at dommeren så Neymars svinestreg efter slutfløjt. Bataljen medførte stor ballade efterfølgende. Flere Valencia-spillere forsøgte at få fat i bissen Neymar. 

Se Neymars håndmad her:

Barcelona tabte kampen til Valencia med 1-2. Eneste positive ting ved opgøret var, at Lionel Messi scorede sit mål nummer 500 i karrieren.

Catalonierne ligger dog stadig på førstepladsen i La Liga trods nederlaget, men kun i kraft af en bedre indbyrdes statistik mod Atlético Madrid.  Real Madrid ligger kun ét point efter Barcelona og bysbørnene fra Atlético.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere