Nike laver KÆMPE fejl i Ronaldo-reklame

Cristiano Ronaldo har en livstidskontrakt med Nike, men i deres seneste reklame har de lavet en fejl i den mere pinlige boldgade

Nike har lavet en KÆMPE fejl i deres nyeste kampagne Foto: Nike
Nike har lavet en KÆMPE fejl i deres nyeste kampagne Foto: Nike

Det går godt for Nikes reklamesøjle nummer ét, Cristiano Ronaldo. Sidste sommer vandt han europamesterskabet, for et par uger siden vandt han La Liga, og i lørdags vandt han sit fjerde Champions League-trofæ. Derudover er han verdens bedst betalte fodboldspiller.

Nike lavede en kæmpe brøler i deres seneste reklamekampagne Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Nike lavede en kæmpe brøler i deres seneste reklamekampagne Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
 

Cristiano er en uhyre populær herre på de sociale medier, hvor han sammenlagt på Facebook, Twitter og Instagram har næsten 280 millioner følgere.

Det er selvfølgelig noget, hans livstidssponsor gerne vil udnytte, og i forgårs blev der lagt et billede på den portugisiske stjernes Instagram. Et billede, der er blevet liket 3.2 millioner gange og har fået 14.400 kommentarer.

Det må kunne betegnes som ret flot rent kommercielt, hvis ikke det var fordi, Nike havde lavet en kæmpe brøler med billedet og en, der hurtigt blev opdaget.

#JustDoIt

Et opslag delt af Cristiano Ronaldo (@cristiano) den

Billedet forestiller en ung Cristiano Ronaldo med et determineret blik i øjnene og en påskrift, hvor der står ’Denne dreng vidste det’ og så et Nike-logo i bunden.

Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Problemet er bare, at der er nogen, der har billedet i en udgave, der ikke er blevet skaleret.

Her ser man præcis det samme billede af verdensstjernen, hvor han står i en Adidas-trøje. Hvilket bliver bemærket på Twitter.

- Det akavede øjeblik, hvor Nike lancerer en ny reklamekampagne, der viser Ronaldo som barn – men han har Adidas tøj på, skriver Andrew Bloch.

- #ThatAkwardMoment når det går op for dig, hvor Nikes nye reklame oprindeligt kommer fra, skriver Sporf.

Men mon ikke Ronaldo kommer sig over drillerierne. Hvis ikke den nylige Champions League-triumf kan varme ham, så kan bankbogen eller en kommende Ballon d’Or måske.

Real Madrid-stjernen hiver hele 708 millioner kroner ind på kontoen i løbet af 2016/17-sæsonen. Det er betydeligt mere end konkurrenten Lionel Messi, som er sponseret af Adidas, der må nøjes med at sætte 569 millioner kroner ind.

Traditionen tro byder sommeren på mange transfer-glæder og -skuffelser - Mourinho har allerede fået et par af de sidste: Se også: Mourinho får lang næse igen: Bale bliver i Madrid

Med den 12. Champions League titel i hus slår Real Madrid sig endnu engang fast som en af de største klubber nogensinde: Se også: Hylder Reals storslåede CL-triumf: Det her husker man altid!

Selvom man vinder, kan man godt blive udsat for kritik - det oplevede Ramos forleden: Se også: Raser mod Real Madrid-stjerne: Du er en ond og uanstændig snyder!

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere