Nu bliver Ronaldo filmstjerne

Til efteråret vil Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo kunne opleves i en dokumentarfilm på det store lærred

Cristiano Ronaldo kan snart se sig selv på det store lærred i en dokumentarfilm. (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo kan snart se sig selv på det store lærred i en dokumentarfilm. (Foto: AP)

Gennem sin karriere har han gang på gang dokumenteret, at han er en af klodens bedste fodboldspillere. De seneste to år har han sågar et officielt bevis på, at han topper listen i form af to Ballon d'Or-titler.

Cristiano Ronaldo er en mand, der for længst har nået de øverste tinder. og nu skal succesen så foreviges i form af en dokumentarfilm. Det har Real Madrid-stjernen offentliggjort på sin Twitter-profil, der i øvrigt følges af ikke mindre end 36 millioner mennesker.

- Jeg er glad for at kunne bekræfte, at der bliver produceret en film om mig, skriver Cristiano Ronaldo på det sociale medie.

Flere internationale medier melder, at det er filmens ønske,at dokumentere den portugisiske profils op- og nedture gennem den forgangne sæson, hvor han på det personlige plan nærmest var urørlig på banen, men omvendt samtidig var del af et Real Madrid-mandskab, der mistede momentum undervejs og endte kampagnen uden titler.

Se også: Barcelona dominerer sæsonens CL-All-star-hold

I privatlivet måtte Ronaldo tilmed vinke farvel til sin kæreste gennem flere år, modellen Irina Shayk, som siden bruddet har skudt med skarpt mod portugiseren. Det vides dog ikke, om det forliste forhold bliver berørt i filmen.

Engelske Daily Mirror skriver, at filmen har været vidt omkring i forbindelse med produktionen. Således skulle der være materiale fra både Madrid, Lissabon, Maderia, Brasilien og USA. 

Det er angiveligt den anerkendte britiske instruktør Anthony Wonke, som står bag projektet, der ventes at have premiere til efteråret.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere