Annonce:
Annonce:

Nu bliver super-handel til noget

Miralem Pjanic og Arthur gennemgår begge lægetjek søndag og ventes herefter at skifte arbejdsgiver

Paulo Dybala, Cristiano Ronaldo og Miralem Pjanic 22. juni i kampen mod Bologna. Foto: Jennifer Lorenzini  /Reuters/Ritzau Scanpix
Paulo Dybala, Cristiano Ronaldo og Miralem Pjanic 22. juni i kampen mod Bologna. Foto: Jennifer Lorenzini /Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Så er det lige oppe over.

Handlen mellem Juventus FC og FC Barcelona ser ud til at gå igennem enten søndag eller mandag.

Miralem Pjanic og Arthur er i Torino søndag for at gennemgå det obligatoriske lægetjek, så de kan bytte klubber.

Pjanic drager til Barcelona, der tilmed får ti millioner euro – 74,5 millioner kroner – med i handlen, mens Arthur skriver kontrakt med Juventus.

Det skriver Sky Italia, mens det er den normalt velunderrettede italienske fodboldjournalist Gianluca Di Marzio, der mener at vide, at begge spilleres lægetjek noget utraditionelt foregår under samme tag.

Grunden er coronapandemien og de deraf følgende få flyafgange fra Italien til Spanien. Det er dog lykkedes Arthur at komme den omvendte vej. Han skal efter sigende være smuttet fra Vigo lørdag aften efter sit indhop i 2-2-kampen.

Annonce:

Dermed er sommerens formentlig største byttehandel i international fodbold ved at være en kendsgerning, og mens mange nok undrer sig over klubbernes interesse i byttet, gør de to hovedpersoner sig klar til nye eventyr.

Arthur i kampen mod Athletic Club 23. juni. Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix
Arthur i kampen mod Athletic Club 23. juni. Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix
 

Mest interessant er 23-årige Arthur, der aldrig for alvor er braget igennem lydmuren i spansk fodbold.

Som selveste Xavi sagde i 2018, har midtbanespilleren fra Grémio i Brasilien Barca-dna, hvilket dælen dulme forpligter. Især når det kommer fra en af historiens bedste Barca-spillere på netop den plads, som Arthur skulle spille.

Han er god. Selvfølgelig er han det. Og der har været kampe, hvor Arthur har vist, at han meget vel kan gå hen og blive en virkelig god spiller på højeste niveau i international fodbold.

Men der har været mange småskader, og måske var forventningerne lidt for høje til den dengang 21-årige spiller, der i 71 kampe er noteret for fire mål og seks målgivende afleveringer.

Annonce:

Pillet ud efter 56 minutter
Det blev sådan set meget godt illustreret mod Athletic Club fra Bilbao tirsdag 23. juni, hvor Arthur spillede fra start på den centrale midtbane sammen med Sergio Busquets og Arturo Vidal.

Han nåede 56 minutter, inden han blev pillet ud. I den tid måtte Lionel Messi gentagne gange søge ned i banen for at få fat i bolden og drive den og spillet fremad. Det offensive spil fungerede ikke med Arthur i den rolle, han skulle spille.

Pjanic scorer mod Napoli 3. marts. Foto: Cesare Abbate/ANSA via AP/Ritzau Scanpix
Pjanic scorer mod Napoli 3. marts. Foto: Cesare Abbate/ANSA via AP/Ritzau Scanpix

Arthur jubler med Lionel Messi i Champions League sidste efterår i en kamp mod Sparta Prag. Foto: David W. Cerny/Ritzau Scanpix
Arthur jubler med Lionel Messi i Champions League sidste efterår i en kamp mod Sparta Prag. Foto: David W. Cerny/Ritzau Scanpix

Cheftræner Quique Setien afviste dog efter netop den kamp at Arthur var en spiller, han gerne skiller sig af med.

- Jeg er tilfreds med, hvad han laver. Han er en vigtig spiller for os, og vi forsøger at få det bedste ud af ham. Men det er vigtigt, at han holder fokus, sagde træneren om den aktuelle situation med de mange rygter og dobbelt så mange spørgsmål om Juventus.

Der blev efter den kamp spurgt, om hans mildest talt svingende præstation synes at være et resultat af Juventus-situationen. Til det svarede Setien: - Ja. Det er jeg sikker på.

Annonce:

Men Barcelona er også i en situation, hvor man fattes penge. Og det er i virkeligheden nok den væsentligste grund til interessen. For rigtig mange iagttagere af international fodbold kan nok blive enige om, at Arthur de næste ti års tid meget vel kan gå hen og blive en profil i europæisk fodbold. Men her og nu fungerer det ikke, og så vil man tjene lidt på ham og hente en anderledes rutineret og dreven type som Pjanic.

Og så får de tilmed lidt penge ud af det.

Interesserer ikke Sarri
Pjanic er gået hen og er blevet 30 år. Han har aldrig været den hurtigste mand i Serie A – eller i Ligue 1 før det for den sags skyld. Men hold da op, hvor er der meget god fodbold i ham. Måske ikke altid så mange mål og målgivende afleveringer som eksempelvis i hans tid i Roma - men en dominerende playmaker med god teknik, der kun synes at være vokset som spiller i de fire år i Juventus, og som kan lægge de afleveringer, der kan splitte et holds defensiv.

Selvom han nu har rundet et skarpt hjørne, er der ikke meget, der tyder på, at han er en færdig mand. Slet ikke. Det synes at være kalkulen på Camp Nou, mens Maurizio Sarri omvendt ventes at ville sammensætte sin midtbane omkring Arthur, som han gjorde med Jorginho i specielt Napoli-dagene.

Annonce:

Sarri kommenterede så sent som lørdag den stadig større strøm af rygter om sin vigtige midtbanespiller.

- Jeg ved ikke, om Pjanic fortsat ønsker at spille for Juventus. Jeg har ikke hørt andet. Men det er heller ikke noget, der interesserer os. Miralem er professionel og forstår situationen, sagde han til Sky Italia.

- Jeg er ikke bekymret. Han er hos os til slutningen af august. Jeg håber, han bliver længere end det, men det er beslutninger, der træffes på et senere tidspunkt.

Senere kan så være både søndag, mandag eller engang i august. Såvel Arthur som Pjanic ventes dog at færdiggøre deres sæsoner i deres respektive klubber.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Annonce:
Annonce: