Nu er svaret kommet

Alle spillere i FC Barcelona er testet negative for coronavirus - også Martin Braithwaite

Martin Braithwaite og resten asf Barcelona-truppen er virusfrie. Foto: Josep Lago/AFP
Martin Braithwaite og resten asf Barcelona-truppen er virusfrie. Foto: Josep Lago/AFP

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

FC Barcelona-spillerne blev onsdag testet for coronavirus på klubbens træningsanlæg Ciutat Esportiva, og torsdag er avisen El Mundo Deportivo kommet i besiddelse af resultaterne.

Der er ingen tilfælde af coronavirus hos Martin Braithwaite, Lionel Messi og de øvrige FC Barcelona-spillere.

Lionel Messi ankommer til coronatest iført maske og handsker. Foto: Ritzau Scanpix
Lionel Messi ankommer til coronatest iført maske og handsker. Foto: Ritzau Scanpix
 

Martin Braithwaite og Frenkie De Jong har som de eneste Barcelona-spillere opholdt sig andre steder end i Catalonien under coronakrisen. Danskeren har været i hovedstaden Madrid, mens De Jong har været hjemme i Holland. Ingen af de to spillere har dog bragt virussen med sig til Barcelona.

Frenkie de Jong blev også testet. Foto: Ritzau Scanpix
Frenkie de Jong blev også testet. Foto: Ritzau Scanpix
 

Franskmanden Ousmane Dembélé er den eneste Barcelona-spiller, der ikke er blevet testet for coronavirus. Offensivspilleren er skadet og ikke registreret for resten af indeværende sæson, hvorfor han ikke har behøvet en test.

FC Barcelona-spillerne - og de øvrige i La Liga - skal testes løbende frem mod genstarten af den bedste spanske række.

Martin Braithwaite vinker til fotografen, da han ankommer til coronatest. Foto: Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite vinker til fotografen, da han ankommer til coronatest. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Detaljen i kontrakten afslører stjernens Real-plan

Se også: Her ankommer Braithwaite til coronatest i Barcelona

Se også: Spektakulær handel på vej: Storklubber enige

16 kommentarer
Vis kommentarer