Nu forlænger Barcelona med ham

Barcelona og Ernesto Valverde er blevet enige om at forlænge samarbejdet med yderligere ét år

Også i næste sæson hedder FC Barcelonas cheftræner Ernesto Valverde.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

55-årige Valverde skriver fredag klokken 10.15 under på en kontraktforlængelse.

Den holder ham i klubben frem til sommeren 2020. Barcelona har derudover sikret sig en option for yderligere en sæson.

Senere fredag holder cheftræneren pressemøde i forbindelse med kampen lørdag mod Real Valladolid.

I sin første sæson førte Valverde Barcelona til triumf i både Primera Division og pokalturneringen Copa del Rey.

Og i sæsonen 2018/19 har han tilføjet Super Cuppen til listen, mens Barcelona fører den spanske liga og fortsat lever i Champions League og Copa del Rey.

Valverde har stået i spidsen for Barcelona i 96 officielle kampe. Af dem er 65 vundet, 22 er endt uafgjort, og ni er tabt.

Før Valverde kom til Barcelona i 2017, var han forbi en lang række klubber - både som spiller og træner.

Trænerkarrieren begyndte i Athletic Bilbao i starten af dette årtusind. Siden tog han til Espanyol, Olympiakos, Villarreal og Valencia, før han vendte tilbage til Bilbao-klubben.

Barcelona kendte han også, før han tog jobbet.

Som spiller fik han to sæsoner i den spanske storklub fra 1988 til 1990. Valverde var dengang med til at vinde Europa Cup for pokalvindere og Copa del Rey.

Thibaut Courtois kan kun se til, at bolden sejler i mål bag ham. Den store belgiske målmand kunne dog ånde lettet op få minutter efter, da VAR annullerede scoringen. Foto: Ritzau Scanpix Champions League Ajax-protester i Real-braget hjalp ikke
Petr Cech og holdkammeraterne fik et skuffende resultat med hjem til London. Foto: Ritzau Scanpix Europa League Arsenal-keeper: Vi kunne spille flere timer uden at score

3 kommentarer
Vis kommentarer