Nu går Barça i retten

FC Barcelona er om nødvendigt klar til at gå i retten for at gøre Arda Turan spilleberettiget inden januar

Luis Enrique må ikke benytte Arda Turan (bagest) før januar, så nu er storklubben parat til at gå rettens vej. (Foto: AP)
Luis Enrique må ikke benytte Arda Turan (bagest) før januar, så nu er storklubben parat til at gå rettens vej. (Foto: AP)

Arda Turan har fortsat ikke været en del af truppen for FC Barcelona i denne sæson, selvom han skiftede i sommerens transfervindue.

Årsagen skal findes i, at Barcelona har karantæne af FIFA i to transfervinduer, fordi de har skrevet kontrakter med mindreårige spillere. Dermed må klubben ikke registrere nye spillere før transfervinduet i januar.

Se også: Ronaldo vil spille til han bliver 40 år

Men skaderne har drysset ned over Barcelona, hvor blandt andet Lionel Messi og Andres Iniesta sidder ude. Værst har det set ud for den unge brasilianer Rafinha, som er sidelinjet resten af sæsonen.

Derfor vil Barcelona gerne registrere 28-årige Arda Turan i truppen allerede nu på bekostning af Rafinha. Den catalanske klub har skrevet til både FIFA og det spanske fodboldforbund i håb om at få lov til at registrere Turan.

FC Barcelona har derudover givet udtryk for, at de er klar til at appellere en eventuel dom til CAS, som er den internationale sportsdomstol.

Se også: Det store overblik: Disse tv-kanaler skal du bruge til fodbold

Normalt ville Barcelona skulle vente til januar med at registrere en spiller, men i reglerne står der, at under alvorlige omstændigheder såsom skader, kan spillere blive registreret til at spille uden for transfervinduet.

Arda Turan kom til FC Barcelona efter at have spillet fire år i Atletico Madrid. Her var kendt som en hård hund - se bare her, hvordan linjedommeren i en kamp fik mere end bare skældsord med på vejen fra tyrkeren.

Se også: Endelig enige: Her skal du se Ronaldo og Messi

15 kommentarer
Vis kommentarer