Nu går Real Madrid-stjerner ned i løn

Real Madrid-spillere har accepteret lønnedgang på mellem 10 og 20 procent for at skåne andre ansatte

Karim Benzema og de øvrige Real Madrid-spillere går ned i løn resten af sæsonen. Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters
Karim Benzema og de øvrige Real Madrid-spillere går ned i løn resten af sæsonen. Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters

I endnu en europæisk storklub har spillerne indvilget i at gå ned i løn for at hjælpe klubben i den omfattende coronakrise.

Denne gang er det i Real Madrid, hvor spillerne og trænerne går mellem 10 og 20 procent ned i løn resten af sæsonen, alt afhængig af hvordan det lykkes, og om det lykkes at afvikle den aktuelle sæson til ende.

Det oplyser Real Madrid på sin hjemmeside.

- Med beslutningen vedtaget af spillere, trænere og ansatte, undgår vi dramatiske tiltag, som vil påvirke de øvrige ansatte, lyder det fra Real Madrid.

Aftalen omfatter også spillere og trænere i Real Madrids basketballafdeling.

Det er godt en uge siden, at spillerne hos ærkerivalen FC Barcelona gik med til at gå ned i løn, og her var tale om en markant lønnedgang.

Spillerne i Barcelona indvilgede således i at gå 70 procent ned i løn, men samtidig sendte verdensstjernen Lionel Messi skarp kritik i retning af interne forhold i storklubben.

Også spillerne i Atlético Madrid er gået med til en lønnedgang på 70 procent midt i coronakrisen.

Se også: Du griner når han dukker hovedet

Se også: Bryder loven for 18-års fødselsdag

Se også: Medie: Jagtet af Real Madrid

6 kommentarer
Vis kommentarer