Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Nu optræder Luis Suárez som vampyr - i børnebog

Barcelona-stjernens bidske fortid bliver nu brugt i en børnebog...

Luis Suárez som måltyv for FC Barcelona. (Foto: AP)
Luis Suárez som måltyv for FC Barcelona. (Foto: AP)

Der var Ottman Bakkal i 2010. Så var der Branislav Ivanovic i 2013. Og endelig var der Giorgio Chiellini ved VM sidste år.

Luis Suárez har bidt sig igennem det meste af fodbold-Europa de senere år, og for det er han i den grad blevet hånet, mobbet, skældt ud og udstillet som få i sin branche. Nu kommer der et bid mere - denne gang fra børnebogsforfatteren Peter Barron.

Se også: Messi nægtede at få pris: Her bliver trofæ fjernet

Han har simpelthen ladet sig inspirere af Suárez' kedelige tendenser og opfundet en karakter - en vampyr - til hans seneste bog, der hedder 'Daydreaming Daisy McCloud'. Her stiller et fodboldhold op fyldt med skræmmende spillere.

– Da jeg skrev bogen (sidste sommer, red.), var Luis Suárez kommet i problemer igen for at bide endnu en modstander. Så da jeg manglede én til at fuldende min monstrøse opstilling, passede han perfekt ind, siger Barron.

På hold med Georgie Beast

Suárez udstod sin karantæne på klubplan i efteråret og er for længst kommet tilbage i stor stil hos FC Barcelona, hvor han var en af de bærende kræfter i The Treble i foråret. Han måtte stadig ikke spille på landsholdet, da Uruguay spillede Copa América, der netop er slut.

Se også: Her er det: Sæsonens bedste CL-mål

– Jeg håber, han kan se det sjove i det, og at ideen ikke kommer tilbage og bider mig, siger Peter Barron.

Børnebogen handler om en pige, der får problemer i skolen, fordi hun altid dagdrømmer sig væk. Det stikker helt af for hende, hendes lærere bliver til genfærd, og hun overværer en monster-fodboldkamp, der blandt andet har deltagelse af Georgie Beast, Frank Lumpard, Nobbly Stiles og altså en vampyr, der ligner Suárez ualmindeligt meget.

Bogen er den sjette i rækken af værker, der har til hovedformål at skræmme børn med dårlige vaner. De fem første hed 'Fartin' Martin Sidebottom', 'Black-toothed Ruth Black', 'Nose-picking Nicholas Pickering', Fidgety Bridget Wrigglesworth' og 'Messy Bessie Clutterbuck'.

Husker du Suárez vanvittige bid i Ivanovic' skulder?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen