Nu venter El Clasico: - Det er fuldstændig utænkeligt

El Clasico-brag står for døren, og efter en flot indsats mod Eibar, er det store spørgsmål, om Martin Braithwaite også kan få lov at imponere mod Real Madrid på søndag

Kom helt tæt på drømmeskiftet her. Video: Discovery Networks Danmark.

Lige nu ser det ud til at Braithwaite-euforien ingen ende vil tage.

Iagttagere og andet sportsfolk både inden og uden for den catalanske højborg har endelig fundet en mening med den galskab, som købet af Martin Braithwaith har affødt.

Kampen mod Eibar beviste, at den 28-årige dansker øjensynligt havde mere i sig end at levere assist til holdkammeraten Messi.

Eller gjorde den? For om mindre end en uge, ventes der en ny form for prøvelse for Braithwaite: El Clasico, mener TV2's kommentator Morten Glinvad.

Han kommenterede Braithwaites debut, men han har ikke fantasi til at forestille sig, at den store præstation rækker til en plads blandt de 11 udvalgte mod Real Madrid.

– Jeg kan slet ikke forestille mig, at han starter inde, han er så ny. Det ville overraske mig voldsomt. Ej, det er fuldstændig utænkeligt, at han starter inde. Men kampen lørdag har ændret situationen markant.

Bænkevarmer?  Morten Glinvad tror sagtens, at Barcelona kan gøre fornuftigt brug af Braithwaite in the battle of titans: El Clasico. Foto: Albert Gea.
Bænkevarmer? Morten Glinvad tror sagtens, at Barcelona kan gøre fornuftigt brug af Braithwaite in the battle of titans: El Clasico. Foto: Albert Gea.

– Den præstation mod Eibar har øget troen på, at han nok skal komme ind og gøre noget fornuftigt i anden halvleg under El Clasico.

– Mod Eibar overgik han al forventning, og det er også den opfattelse, som kommer til udtryk i spanske medier. Alle havde været lidt usikre på, hvor meget Braithwaite kunne bidrage med i Barcelona. Men i de 20 minutter på banen understregede han, hvad han kunne holde til, og hvorfor de lige har valgt at satse på ham.

Hvad var det helt præcist, der gjorde, at det gik ud over alt forventning?

– Han virkede meget forberedt på den opgave, han skulle løse. Også taget i betragtning af at han kun har været med til en træning. Han virkede meget afklaret. Han var klar til at spille dybt, og den fart og dynamik, som han udviste, passede rigtig godt til resten af holdets spillestil.

– Det var en afgjort kamp, han kom ind til, og han har fået rollen som indskifteren, men jeg tror sagtens, at han kan hæve sig over det.

– Han skal nok få kampe fra start, men jeg tror ikke, at man tænker i de helt store baner endnu. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig, siger Morten Glinvad.

- Købet af Braithwaite har delt vandene, men fansene modtog ham ganske fint, og det bevæbnede ham med selvtillid, skriver El Foto: Albert Gea Spansk fodbold - 23. feb. 2020 - kl. 10:38 Hyldes i Barcelona: - Han vandt Camp Nou

Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 22. feb. 2020 - kl. 19:55 Kæmpe hyldest: Sammenlignes med Henke

Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 22. feb. 2020 - kl. 18:51 Det sagde Messi til mig

67 kommentarer
Vis kommentarer