Ny angriber på vej: Real har bestemt sig

Begge Madrid-aviser skriver nu om matchet mellem den serbiske angriber Luka Jovic og Real Madrid - spilleren vil til klubben, og klubben vil have ham

21-årige Luka Jovic scorer her i Europa League-kvartfinalen, hvor Real Madrid igen kiggede på ham. Foto: Ritzau Scanpix/Carlos Costa
21-årige Luka Jovic scorer her i Europa League-kvartfinalen, hvor Real Madrid igen kiggede på ham. Foto: Ritzau Scanpix/Carlos Costa

Med seks kampe tilbage har Real Madrid på tredjepladsen i La Liga blot scoret 56 mål. Dermed er det første gang siden 2006/2007-sæsonen med Fabio Capello som træner, at hovedstadsklubben scorer så få mål.

Det betyder, at Real Madrid denne sommer skal hente en ny angriber til klubben, og ifølge begge de lokale sportsaviser, så ligger førstevalget nu klar.

'Real Madrid vælger Luka Jovic', lyder det i overskriften hos Marca, mens AS skriver 'Frankfurt foretrækker at sælge Jovic til Real Madrid'.

 

- Luka Jovic er 9'eren, som Real Madrid har valgt til at styrke angrebet til den næste sæson. Efter at have analyseret markedet af angribere grundigt, så har den sportslige ledelse fundet frem til den serbiske spiller som bedst mulighed, lyder det i Marca.

- Hans alder på 21 år, hans præstation med 25 mål i 37 kampe, hans pris på 525 millioner kroner og hans vilje til at skrive under med Real Madrid, har gjort ham til deres primære transfermål til angrebet i det kommende vindue, lyder det.

Avisen skriver, at der 27. marts var møde mellem spillerens agent Fali Ramadani og Real Madrid-direktør José Angel Sanchez, og her erfarede Real Madrid, at spilleren gerne vil til klubben.

Torsdag havde Real Madrid en mand på plads til Jovic, og her sagde man definitivt god for angriberen, som man nu vil købe til sommer.

Allerede sidste uge bekræftede tyskerne, at der var interesse for Jovic.

- Store klubber som Real, Barcelona, Bayern og Manchester City har smidt snøren ud efter ham, og det er normalt, at vi befinder os i den sø, sagde Frankfurt-træner Adi Hutter sidste uge.

MÅL SCORET AF REAL MADRID
18/19 - 55* mål
17/18 - 94 mål
16/17 - 106 mål
15/16 - 110 mål
14/15 - 118 mål
13/14 - 104 mål
12/13 - 103 mål
11/12 - 121 mål
10/11 - 102 mål
09/10 - 102 mål
08/09 - 83 mål
07/08 - 84 mål
06/07 - 66 mål
*31 af 38 kampe

Real Madrid menes at have fordelen i forhold til de øvrige klubber, fordi spilleren gerne vil til klubben, og fordi Real Madrid og Frankfurt har et godt forhold efter tyskernes leje af Vallejo og Omar Mascaraell.

Tyskerne har også kig på de nuværende Real-talenter Raúl de Tomas og Pedro Delgado, og det skulle også lette overgangen fra Frankfurt til Real Madrid. Ifølge Marca vil 20 procent af transfersummen gå til Benfica, der stadig ejer angriberen, men som mister ham til Frankfurt, når de udnytter købsklausulen på 90 millioner kroner.

Ifølge avisen har Real Madrid også haft navne som Kylian Mbappé, Harry Kane og Robert Lewandowski på emnelisten, men klubben ønsker ikke at deltage i vanvidskøb i milliardklassen.

Også hos AS skriver de om Jovic og Real Madrid. Her forlyder det, at Frankfurt helst vil sælge til Real Madrid grundet de mange spilleraftaler mellem de to klubber. Og der er også noget negativt ved at skifte til konkurrenten.

- Luka har mange tilbud. Et af dem er fra Barcelona, men det er ikke interessant nu, for han er ikke sikker på at få minutter her, lyder det fra spillerens far Milan Jovic til avisen.

Artiklen fortsætter under billederne

Zinedine Zidane skulle også være begejstret for Jovic. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Zinedine Zidane skulle også være begejstret for Jovic. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
 

Jovic, som vi kender ham, i målscorerens rolle. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
Jovic, som vi kender ham, i målscorerens rolle. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
 

Avisen gør desuden opmærksom på, at Frankfurt i 2020 ventes at blive inviteret til Bernabeu for at fejre 60-året for Europa Finalen 1960, hvor Real Madrid vandt med mytiske 7-3. Der er altså gode bånd mellem de to klubber.

Jovic selv har sagt, at han er beæret over rygterne, men foreløbig koncentrerer sig om Frankfurt. Landstræner Mladen Krstajic sammenligner Jovic med en af de helt store.

- Jeg synes, man kan sammenligne ham med Barcelonas Luis Suarez. Han er en klassisk angriber, som er rigtig god med bolden i fødderne, og som forstår spillet rigtig godt. Han er modig og farlig på samme tid, for han er altid på udkig efter en chance og klar til at drage fordel af den mindste fejl fra modstanderen, har landstræneren sagt.

Luka Jovic har tidligere spillet i Røde Stjerne, men kom i 2016 videre til Benfica, hvor han efter spilletid på både A- og B-hold blev lejet ud til Frankfurt. Her ligger han nu nummer to på topscorerlisten efter Robert Lewandowski og er på vej videre til sommer, hvor et godt bud er, at han kommer til at spille sammen med Vinicius og Karim Benzema i forreste række hos Real Madrid.

Se også: Stortalent skrev historie: - Han er så vanvittigt god

Se også: Han tager Europa med storm: Barça pønser på kæmpe transfer

Nu træder nye ændringer i kraft, men vi slipper nok ikke for diskussioner som i Champions League-finalen, hvor Sissoko fik dømt et straffespark mod ham. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Markant lovændring: Her er alle de nye fodboldregler

Sport og Spil Fra nulbon til landsholdet: Bomberens utrolige karriere

19 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere