Ny Barça-spiller: Folk siger, jeg ligner Laudrup

Denis Suárez fortæller, at han bliver sammenlignet med selveste Michael Laudrup

Denis Suárez i kamp for Villarreal mod Liverpool i forårets Europa League - nu er han tilbage i Barcelona, hvor folk sammenligner ham med Michael Laudrup. Foto: AP
Denis Suárez i kamp for Villarreal mod Liverpool i forårets Europa League - nu er han tilbage i Barcelona, hvor folk sammenligner ham med Michael Laudrup. Foto: AP
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

Barcelona har denne sommer købt 22-årige Denis Suárez for 24 millioner kroner i Villarreal. De udnyttede en tilbagekøbsklausul efter ellers at have sendt ham til Villarreal så sent som sidste sommer, mens han året før var udlejet til Sevilla.

Og de mange Barcelona-fans har noget at glæde sig til. I hvert fald får Suárez allerede store ord med på vejen.

- Mange har sagt, at jeg ligner Michael Laudrup på den måde, jeg bevæger mig, siger Suárez ifølge ESPN.

- Jeg er for ung til at have set ham spille, selvom jeg har set nogle videoer. Han vandt alt og var en fantastisk spiller. Jeg har stadig meget arbejde at udføre, siger Suárez.

Suárez spillede i sidste sæson 33 La Liga-kampe og lavede fire mål og syv oplæg. Skal klubber Suárez fri nu, så har han en frikøbsklausul på hele 372 millioner kroner.

Denis Suárez har i Barcelona fået en kontrakt helt frem til 2020, og det har været en drøm for den offensive spanier.

- Jeg er meget glad for at være tilbage hos det bedste hold i verden. Lige siden jeg forlod klubben, har jeg haft lyst til at komme tilbage, og nu er min drøm gået i opfyldelse, sagde Denis Suarez til klubbens hjemmeside, da han vendte hjem sidste uge efter et par væk fra Barcelona.

- Det hjalp mig til at blive modnet som fodboldspiller og som person, og nu er jeg klar til at tage springet. Jeg vil give alt for at få succes i Barcelona, lød det.

Michael Laudrup spillede i Barcelona fra 1989 til 1994 og vandt fire mesterskaber på stribe, ligesom det blev til sejr i Champions League, den europæiske Super Cup, samt Copa del Rey og den spanske Super Cup. Det blev i alt til 49 mål i 167 kampe for Barcelona, inden han skiftede til Real Madrid.

Denis Suárez har ligesom Michael Laudrup et garn udover det sædvanlige:

Michael Laudrup med træner Johan Cruyff i Barcelona-tidens sidste tid. Foto: Thomas Wilmann.
Michael Laudrup med træner Johan Cruyff i Barcelona-tidens sidste tid. Foto: Thomas Wilmann.
 

Bizar situation: Holder Messi og Ronaldo ferie sammen?

Barca-stjerne overrasker: Giv Ballon d'Or til Cristiano Ronaldo

Ny dansker i Barcelona: Derfor skiftede jeg

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+