Ny kæmpe Barça-fiasko: 70 sekunders mareridt i chok-nederlag

Barcelona førte 1-0, men Levante scorede to gange på 70 sekunder og vandt med 2-1 over topholdet

Ivan Rakitic blev overraskende sendt til tælling af Leganes i den bedste spanske række. To mål på 70 sekunderi anden halvleg fuldendte sensationen. Foto: AP
Ivan Rakitic blev overraskende sendt til tælling af Leganes i den bedste spanske række. To mål på 70 sekunderi anden halvleg fuldendte sensationen. Foto: AP

Barcelonas status som ubesejret i denne sæson i den spanske Primera Division fik onsdag aften sin ende.

På udebane mod Leganes, der inden kampen lå på ligaens sidsteplads med et enkelt point, tabte storklubben med 1-2. Chok-resultatet blev en realitet tre dage efter, at Barcelona overraskende måtte nøjedes med at spille uafgjort hjemme mod Girona.

Onsdag gik det så endnu værre på udebane mod Leganes, og nederlaget blev konsekvensen af 70 skrækkelige Barcelona-sekunder i anden halvleg, hvor holdet lukkede to mål ind.

Alt gik ellers som planlagt for storholdet, der kom i front allerede i det 12. minut, da Philippe Coutinho tordnede bolden i mål uden for feltet.

Messi og co. skulle dog få sig en gevaldig forskrækkelse i begyndelsen af anden halvleg.

I det 52. minut headede Nabil El Zhar en udligning i mål, og minuttet efter forærede Gerard Pique bolden til Oscar Rodriguez, så den 20-årige spanier dårligt kunne undgå at score til  slutresultatet 2-1.

Målscoreren jublede vildt - muligvis fordi han er ejet af Real Madrid.

Ikke lige frem den logiske konklusion på et opgør med topholdet i La Liga matchet over for rækkens nederste mandskab.

Inden aftenens opgør havde Leganes hentet et point. Forståeligt at de ekstatiske blå-hivde spillere kastede sig rundt i vilde jubelscener efter slutfløjtet.

Dermed er Ernesto Valverde kastet ud i et kæmpe hovedbrud efter en perfekt start på sæsonen. For en uge siden blev PSV Eindhoven udraderet 4-0 på Camp Nou.

Trods nederlaget topper Barcelona tabellen, men Real Madrid kan gå forbi konkurrenten med en sejr i Sevilla senere onsdag.

Se også: Landsholdsspiller sporløst forsvundet: Nu tager Superliga-klub drastisk skridt

Storindkøbet Kenan Kodro har scoret fem gange i Europa for FCK, men har skudt med løst krudt i Superligaen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: FCK's kæmpekøb nærmer sig flop-status

Sport og Spil Premier League-stjerne tjente over 200 millioner: Nu er de brugt allesammen

33 kommentarer
Vis kommentarer