Ny træner dropper Simon Kjær igen

Cheftræneren har igen set bort fra den danske landsholdsanfører i La Liga

Det er ikke mange dage siden, han stod i den danske landsholdslejr og sagde, at han føler, at han spiller bedre end nogensinde før.

Alligevel må den danske landsholdsanfører, Simon Kjær, affinde sig med en plads på bænken i Sevilla.

I sydspaniernes ligakamp søndag eftermiddag på udebane mod Real Valladolid sidder han igen blandt reserverne, mens cheftræner Joaquín Caparrós med sit firemands-forsvar gør brug af Daniel Carrico og Sergi Gomez centralt.

Det er mindre end en måned siden, sportsdirektøren Caparrós satte sig i trænersædet, da Pablo Machín blev fyret efter det forsmædelige Europa League-nederlag i Prag, hvor netop Simon Kjær fumlede bolden over stregen i 119. minut.

Siden har det ikke været let at være dansker i storklubben.

Et par dage efter kampen i Prag spillede Sevilla i Barcelona mod Espanyol. Det var uden Kjær i truppen.

31. marts tog de imod Valencia - uden Kjær i truppen. Til gengæld spillede han fra start hjemme mod Alavés 4. april - ved siden af Carrico i firemandsforsvaret.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der ikke noget til hinder for, at Simon Kjær kan spille kampen søndag. Andet end trænerens manglende tro på ham.

Selvom Joaquín Caparrós i øjeblikket ikke tror meget på Simon Kjær, har han Side 9-pigernes fulde opbakning.

Se også: Europæisk nedtur koster: Simon Kjærs træner fyret

Se også: Superliga-boss raser over rivaler: - Snotunger!

Se også: Nu rabler det: Dommerfejl får Maradona til at stoppe

Se også: - Jeg skider på din horemor

38 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere