Nyt mareridt åbner for Braithwaite

Ansu Fati måtte som Pedri udgå, da FC Barcelona torsdag blev ekspederet ud af Copa del Rey

Se højdepunkterne fra Athletic Bilbaos dramatiske 3-2 sejr mod Barcelona i Copa del Rey

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

Når der fredag trækkes lod til kvartfinalerne i Copa del Rey, er det uden FC Barcelona.

Torsdag aften fik den skrantende storhed fra Catalonien læst og påskrevet på San Mamés i Bilbao, hvor hjemmeholdet over 120 minutter var bedre og fortjent spillede sig videre i turneringen med 3-2.

Af gode nyheder for FC Barcelona var det, at Martin Braithwaite fik comeback efter måneders skadespause. Af dårlige nyheder for cheftræner Xavi var det, at stortalenterne Ansu Fati og Pedri begge måtte udgå med skader.

Hurtigt stod det klart, at 19-årige Pedris ikke er af alvorlig karakter.

Anderledes usikkert er det med den jævnaldrende Ansu Fati, der i november 2020 fik smadret det meste af en sæson med en knæskade, der holdt ham ude i ni måneders tid. Igen i slutningen af 2021 pådrog han sig en muskelskade i baglåret, der holdt ham ude de følgende par måneder.

Martin Braithwaite forsøger at stoppe den dobbelte målscorer fra Bilbao, Iker Muniain. Uden held. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite forsøger at stoppe den dobbelte målscorer fra Bilbao, Iker Muniain. Uden held. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix
 

Torsdag aften lignede det igen en muskelskade, der generede ham, da han grædende måtte forlade banen i den forlængede spilletid.

Cheftræner Xavi sagde med noget bekymret mine torsdag, at det endnu var for tidligt at sige noget konkret om situationen. En skade til en af cheftrænerens offensive muligheder vil i sagens natur gøre vejen til spilletid kortere for Martin Braithwaite.

Mod Athletic Club stillede Xavi med 20-årige Abde Ezzalzouli, 22-årige Ferran Jutglà og nyinkøbet 21-årige Ferran Torres i front. Ansu Fati kom på banen efter en times spil, mens Martin Braithwaite måtte vente med sit comeback til starten på 2. halvleg af den forlængede spilletid.

Læs også: Han er nøglen til dansk drømmetransfer

Lyt til 'Agenterne'

Randers-klubikon Mads Fenger bestod i 2017 lægetjekket hos Zulte Waregem. Parterne var enige om en fireårig aftale og Fenger blev i sin nye Zulte-trøje fotograferet til offentliggørelsen af transferen.

Under besøget i Belgien skete der dog noget, der fik Fengers agent, Mads Bach Lund, til at ane uråd.

Lyt til 'Agenterne' her eller på din fortrukne podcastplatform.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+