Ødegaard fanget i Real Madrids mudder

Martin Ødegaard imponerer foreløbig ikke for Real Madrids B-hold

Martin Ødegaard har ikke fået den bedste start på sine kampoptrædener for Real Madrids reserver (Foto: AP)
Martin Ødegaard har ikke fået den bedste start på sine kampoptrædener for Real Madrids reserver (Foto: AP)

Der var voldsom opmærksomhed omkring det norske stortalent Martin Ødegaard, da han skiftede fra Strømsgodset til Real Madrid i sidste måned.

Den 16-årige nordmand lever dog foreløbig et liv langt fra den glamour, de fleste havde forestillet sig efter et skifte til den spanske hovedstad.

Se også: Hjulmand nærmer sig fyring

Det blev til 20 minutter i debuten for B-holdet kaldet Real Madrid Castilla, og i weekenden startede Ødegaard så for første gang inde for Real-reserverne. Det skete i udekampen mod Amorebieta.

På en bane fyldt med mudder var Ødegaard dog ikke imponerende, hvis man skal tro VGs norske udsending.

Ødegaard rørte stort set ikke bolden i første halvleg og lignede en mand, der savnede det plane kunstgræs hjemme i sin norske klub.

I pausen havde Zinedine Zidane da også set nok, og Ødegaard fik ikke mere spilletid.

Om det skal ses som et udtryk for, at Ødegaard og banen ikke passede sammen, eller om det er et tegn på, at Ødegaard skal spille med i Champions League-kampen mod Schalke vides ikke.

Se også: Bundesliga-profil i penis-misser

Foreløbig har træner Carlo Ancelotti afvist, at Ødegaard skal spille Champions League, men håbet om spilletid i Champions League-braget mod Schalke er dog øget efter skader til Luka Modric, Sami Khedira og James Rodriguez samt førsteholdets svigtende form.

- Indtrykket af ham Ødegaard er, som vi havde regnet med. Han er et vældig stort talent med personlighed. Han træner godt med. Og så har han selvtillid og følger sit træningsprogram. Nogen gange træner han med os, andre gange med Castilla, sagde Ancelotti i sidste uge til VG.

Se også: Mester Messi maser nye rekorder

Ødegaard må foreløbig ikke give interviews for Real Madrid - heller ikke for B-holdet til de norske udsendte journalister.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere