Øhhh?!? Det må da være verdens dummeste klubnavn

Det hører til sjældenhederne, at fodboldklubber skifter navn. Ikke desto mindre har en spansk klub overgået fantasien i mærkværdige navneændringer

- Vi er skabt for at samle millioner af stemmer fra Flat Earth-bevægelsens følgere. Foto: PR-foto
- Vi er skabt for at samle millioner af stemmer fra Flat Earth-bevægelsens følgere. Foto: PR-foto

Mostoles Balompie, der netop er rykket op i den fjerdebedste spanske række, har skrottet det tidligere navn og hedder nu Flat Earth FC.

Det skriver sportsmediet Marca.

Til mediet fortæller Flat Earth FC’s præsident, Javi Poles, at klubben er en del af den verdensomspændende Flat Earth-bevægelse, hvor man oprigtigt mener, at jorden ikke er en kugle, men flad.

- Vi er en professionel fodboldklub i den fjerdebedste spanske række, og vi er skabt for at samle millioner af stemmer fra Flat Earth-bevægelsens følgere og alle de folk, der leder efter svar, siger præsidenten til Marca.

- Fodbold er den mest populære sport og har indvirkning på hele verden, så at lave en klub, der dedikerer sig til Flat Earth, er den bedste måde at have konstant fokus i medierne, fortsætter Javi Poles.

Sådan ser Flat Earth FC's trøje ud. Foto: PR-foto
Sådan ser Flat Earth FC's trøje ud. Foto: PR-foto

Se også: - Jorden er flad: Vil rejse til 'verdens ende'

Klub uden by
Ifølge præsidenten vil klubben, der er placeret tæt på Madrid, ikke tilslutte sig en bestemt by.

- Det her vil også være den første klub, der forbundet med en idé uden at have en bestemt lokation.

Hvorvidt man skal være en såkaldt ’Flat Earther’, før man kan spille for klubben, melder præsidenten ikke noget om, men mon ikke …

Tidligere har basketball-spilleren Kyrie Irving også været ude og proklamere, at jorden er flad. En holdning han senere trak tilbage og undskyldte for.

Se også: Fodboldklub indfører 'kødforbud': Nu er alle veganere

Se også: Keeper trampet i ansigtet: Beder om hjælp til nye tænder

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Overrasker stort: - I har ikke forstået mig

180 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere