Officielt: Dansk landsholdsspiller skifter til La Liga

Martin Braithwaite har som ventet byttet Middlesbrough ud med Leganés, som han skal tørne ud for i resten af sæsonen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Martin Braithwaite skal tørne ud for spanske Leganés resten af sæsonen.

Den danske landsholdsspiller siger dermed farvel til Middlesbrough for anden gang for at forsøge sig som lejesvend uden for Englands grænser. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

I forrige sæson var det franske Bordeaux, der nød godt af angriberens kunnen, og nu er turen altså kommet til en spansk visit.

Danskerens kontrakt med den engelske Championship-klub løber ind til 2021, men det er uvist, om han når at blive så længe.

Han startede sæsonen forrygende med scoringer og maser af spilletid, men da efteråret tog til, måtte Braithwaite holde varmen på bænken. Angriberens seneste liga-optræden fandt sted 1. december, og det har han nu taget konsekvensen af,

Optakten til skiftet til La Liga har stået på i en rum tid. og allerede i sommer var Leganés interesseret i at tilknytte Braithwaite. Nu bød muligheden sig, og Middlesbrough-manager Tony Pulis luftede tankerne om skiftet allerede for et par dage siden.

- Jeg har ikke haft meget tid ham med. Jeg havde omkring to-tre uger med Martin, før han skiftede sidste år, og fire eller fem måneder i denne sæson, så jeg har ikke haft meget tid, men held og lykke til ham, sagde Puls.

Leganés tager hul på anden halvdel af sæsonen, når årets første ligakamp spilles fredag 4. januar. Her møder mandskabet, der er placeret som nummer 16, Espanyol på udebane.

Midtjyderne vil formentlig forsøge at indløse Evanders frikøbsklausul. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Varm transfervinter venter: Sådan handler FC Midtjylland

Adam tjener styrtende på sin e-sport, og han har fuld opbakning fra forældrene til sit spil-projekt. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Sådan bliver dit barn millionær

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere