Officielt: Fernando Torres vender hjem

Angriberen skiftede permanent til AC Milan fra Chelsea for nogle dage siden, men bliver nu udlejet til sin barndomsklub, Atletico Madrid

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

Rygterne har svirret i flere dage om, at Fernando Torres var på vej tilbage til sin hjerteklub, Atletico Madrid.

Og nu får alle Atletico-fansene deres forsinkede julegave. Den tidligere Liverpool-stjerne vil det næste halvandet år tørne ud i de bolsjestribede Madrid-trøjer.


Torres skiftede ellers permanent fra Chelsea til AC Milan for nogle dage siden, men nu udlejes han altså i 18 måneder til klubben, som han debuterede for i 2001 i en alder af blot 17 år.

30-årige Torres har endnu ikke skrevet under på den nye kontrakt, men klubben skriver på deres hjemmeside, at al papirarbejdet og det obligatoriske lægetjek vil blive klaret 5. januar, hvor det italienske transfermarked åbner.

Torres tæt på comeback i Madrid

Fernando Torres er en levende legende blandt Atletico-supporterne, hvor han i 244 kampe formåede at score 91 mål, inden han skiftede til Liverpool i 2004.

Angriberen nåede at møde sin hjerteklub, da han sammen med Chelsea tørnede sammen med Atletico i semifinalen sidste år i Champions League. Torres scorede såmænd også til 1-0 mod sin gamle klub i det andet opgør, og her fortæller han, at comebacket til Atleticos hjemmebane i den første kamp var meget følesesladet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+