Real Madrid har skrevet kontrakt med Cruzeiros talentfulde midtbanespiller Lucas Silva. Aftalen løber indtil 30. juni 2020.
Den 21-årige brasilianer bliver præsenteret i Real Madrid-trøjen mandag kl. 13.00 på Bernabeu, skriver Real Madrid på sin hjemmeside.
10 dage tilbage: Her er det store transferoverblik
Transferen har været undervejs et stykke tid. Cruzeiros takkede nej til flere tilbud, og så sent som i december hævdede Real Madrids sportsdirektør Emilio Butragueño, at kongeklubben ikke ville forstærke sig i løbet af vinterens transfervindue.
Tidligere på ugen blev forhandlingerne genoptaget og gik pludselig stærkt.
Real Madrids-boss: Ingen indkøb til vinter
Lucas Silva forventes at gå direkte ind i seniortruppen, hvor han skal kæmpe mod Sami Khedira og Asier Illarramedni om en plads på den defensive midtbane.
Tyskerens kontrakt med Real Madrid udløber efter denne sæson, og da Athletic Bilbao har budt på Illarramedni, er vejen ind på holdet åben.
Købsprisen ligger angiveligt omkring de 105 millioner kroner.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.