Annonce:
Annonce:

Om lidt går Spanien i stå: Barcelona med enorme problemer

Sejrsvante FC Barcelona har haft en svær sæson. Messi & co. er færdige i Champions League, og søndag aften kan Barças mesterskabshåb blive slukket i Madrid. Læs, hvad seks eksperter mener om situationen i Barcelona, og hvad storklubben skal gøre for at komme tilbage til den absolutte top

Annonce:
Følg Fodbold

Det kan blive en frygtelig uge og en endnu værre sæson for FC Barcelona.

Onsdag blev de sendt ud af Champions League af Juventus, og søndag aften storklubbens mesterskabsdrøm blive slukket det værste sted af alle: Estadio Santiago Bernabéu i Madrid.

FC Barcelona har kun én chance tilbage for at redde sæsonen, og for at holde liv i den skal klubben besejre Real Madrid i El Clásico.

Barça er tre point efter ærkerivalen og har tilmed spillet en kamp mere. Med andre ord vil alt andet end sejr betyde, at mesterskabspokalen rykker fra Camp Nou til Bernabéu.

Og det kan blive værre endnu. Real Madrid lever fortsat i bedste velgående i Champions League, mens FC Barcelona må nøjes med en pokalfinale mod Alavés sidst i maj.

61757582.jpg
Et Copa del Rey-trofæ er dog langtfra nok i en sejrsvant klub som FC Barcelona, der ikke har været sig selv i denne sæson.

Annonce:

Der er helt tydeligt, at alt ikke er, som det plejer på Camp Nou, og Ekstra Bladet har derfor allieret sig med seks eksperter for at få stillet en diagnose.

Fra TV3 Sport deltager Champions League-værten Peter Grønborg samt kommentatorerne Niels Christian Frederiksen og Jonas Schwartz, mens Eurosports holdopstilling i denne sammenhæng er Peter Piil, Morten Glinvad og Mikkel Bischoff.

Ekstra Bladet har forud for El Clásico stillet de seks eksperter seks spørgsmål om FC Barcelona. Deres svar får du her.

El Clásico kan ses på 3+ kl. 20.45 med optakt fra kl. 20. Den streames også på Viaplay og Dplay.

 

***

 

Hvad er Barcelonas største problem?

Peter Piil, Eurosport:

- I denne sæson har deres største problem været kvaliteten på midtbanen. Rakitic og Busquets har ikke ramt tidligere niveau, Iniesta har været hvilet, skånet eller skadet, André Gomes har ikke Barca-DNA, Turan har ikke fået sit afgørende gennembrud, og Rafinha er for svingende i sine præstationer, når han har været skadesfri.

Annonce:

- Det har betydet, at Barcelona ofte ikke har kunnet spille sig ud af modstandernes pres.

Jonas Schwartz, TV3 Sport:

- Det er, at de i mange kampe i denne sæson ikke har kunnet kontrollere den centrale midtbane. Uden Sergio Busquets og Andrés Iniesta i topform har de lidt i mange kampe. André Gomes, Ivan Rakitic, Denis Suárez og Rafinha har ikke været gode nok.

Morten Glinvad, Eurosport:

- At man i sin stræben efter at få det bedste ud af MSN-trioen har mistet sin spillemæssige identitet, og samtidig har man ikke fundet den rette afløser for Xavi.

Niels Christian Frederiksen, TV3 Sport:

- Det største problem lige nu er, at man i uhyggelig grad er afhængig af Lionel Messi. Det er hverken sundt for holdet eller ham, hvad vi også har set omkring Argentina. Det hænger sammen med, at der aldrig er fundet en afløser for Xavi, og at Andrés Iniesta ikke længere har fysikken til at levere i alle kampe.

Annonce:

- Konsekvensen er, at det offensive flow halter, og ydermere har Sergio Busquets haft en dårlig sæson, hvorfor defensiven også har sejlet i store perioder.

Xavi.jpg
Mikkel Bischoff, Eurosport:

- De tre foretrukne midtbanespillere, Busquets, Rakitic og Iniesta, spiller alle langt under niveau. Og midtbanereserverne har været endnu dårligere.

Peter Grønborg, TV3 Sport:

- Overordnet kan man sige, at Barcelona har ’glemt’, hvordan de selv spiller fodbold. De prøver alt, men kan ikke ramme tidligere tiders magi. Der mangler ’elektricitet’ i deres spil. De formår ikke i samme grad at sætte sig på modstanderne.

 

***

 

Hvem bør de gå efter som ny træner?

Peter Piil, Eurosport:

- Det skal være en mand, som har forståelse for Barcelonas filosofi, men ikke nødvendigvis en af deres egne tidligere spillere. Det vil være godt med noget nyt blod udefra - for eksempel Sevillas Jorge Sampaoli.

Jonas Schwartz, TV3 Sport:

Annonce:

- De skal tage Ernesto Valverde. Han kender klubben. Det er vigtigt, og så kommer han med nye øjne, nye idéer. Og netop derfor synes jeg, at det være forkert at tage Luis Enriques assistent, Juan Carlos Unzué, som der ellers har været rygter om. Truppen har brug for noget nyt, brug for at blive rusket op i.

- Jeg synes, at Jorge Sampaoli ville være spændende, men sportsdirektør Robert Fernández har sagt, at det vil være en fordel, at den kommende træner kender Barcelona indefra, så argentineren er dermed udelukket.

Valverde.jpg
Morten Glinvad, Eurosport:

- Barcelona har brug for en træner, der virkelig kan tage fat i at udvikle spillestilen. De bør gå efter Jorge Sampaoli, men det ender nok med Ernesto Valverde. Jeg tvivler dog på, at Valverde er den rette mand på nuværende tidspunkt.

Niels Christian Frederiksen, TV3 Sport:

- Barcelona har brug for friske impulser, men samtidig skal man også fastholde den spillestil, som gennem de seneste 30 år har skaffet klubben så flotte resultater. Ledelsen har for længst meldt ud, at den nye træner tidligere skal have haft sin gang i huset, og det gør i mine øjne Athletics Ernesto Valverde til storfavorit.

Annonce:

- Skal man tænke lidt ud af boksen, kunne jeg godt håbe på, at Barça tog en chance med Sevillas Jorge Sampaoli. Det kommer dog næppe til at ske.

Sampaoli.jpg
Mikkel Bischoff, Eurosport:

- Jeg synes, at klubben har brug for friskt blod og nye ideer fra en kandidat, som ikke har en fortid som spiller i klubben. Når det nu ikke kan blive Pochettino, er Sampaoli det bedste bud.

Peter Grønborg, TV3 Sport:

- Meget peger på, at det bliver Ernesto Valverde, og det synes jeg, der er meget fornuft i. Han har mange års trænererfaring fra La Liga, og vigtigst af alt, så kender han huset indefra, og som tidligere spiller under Cruyff har han klubbens spillemæssige DNA inde under huden. Og det bør Barcelona holde fast i.

 

***

 

Hvilken spiller skal de gøre alt for at få til sommer?

Peter Piil, Eurosport:

- De skal hente en klasse højre back, en central forsvarer, men frem for alt en teknisk begavelse til midtbanen - det kunne være deres tidligere spiller Thiago i Bayern.

Jonas Schwartz, TV3 Sport:

- De skal hente en central midtbanespiller fra øverste hylde. Det er et must! Jeg synes, at de skal gå benhårdt efter Marco Verratti i PSG.

Annonce:

Thiago.jpg
Morten Glinvad, Eurosport:

- Thiago. Det er frygteligt for Barcelona, at de mistede ham, men problemet var jo, at på det tidspunkt stod Xavi, Iniesta og delvist Fábregas foran i køen.

- Han har Barça-dna, er modnet og er efter min mening den midtbanespiller i verden, der bedst vil kunne afhjælpe Barcelonas spillemæssige problemer. Héctor Bellerín ville pynte på højrebacken, men ligesom Thiago bliver han dyr.

Niels Christian Frederiksen, TV3 Sport:

- Det største problem er at få genetableret det offensive flow på midtbanen. Her er der virkelig behov for forstærkninger, så her vil jeg pege på Thiago fra Bayern München og Isco fra Real Madrid. Endelig skal Barça have fat i en ny højre back, så mon ikke de henter Héctor Bellerín tilbage fra Arsenal...

Verratti.jpg
Mikkel Bischoff, Eurosport:

Annonce:

- Verratti! Den følgende sommer skal de gøre alt for at hente Isco, hvis aftale med Real Madrid løber ud.

Peter Grønborg, TV3 Sport:

- Marco Verratti. Barcelona har mistet gnist og vildskab og vinder ikke længere bolden tilbage så hurtigt, som deres meget offensive spillestil kræver. Dér vil Verratti være en gevinst, og så har han klassen til at indgå i Barcelonas krævende pasningsspil. 

 

***

 

Hvem skal de sørge for at komme af med?

Peter Piil, Eurosport:

- Af sted med André Gomes, Denis Suarez, Arda Turan, Aleix Vidal og Jérémy Mathieu.

Jonas Schwartz, TV3 Sport:

- Arda Turan, Javier Mascherano og Jérémy Mathieu skal sælges. André Gomes fortjener ikke at blive, men jeg tror, at de giver ham en sæson til.

Morten Glinvad, Eurosport:

- Mathieu, André Gomes, Arda Turan og Paco Alcácer har jo ikke vist noget videre i denne sæson. Men tvivler på, at man vil opgive André Gomes og Alcácer efter bare én sæson.

Gomes.jpg
Niels Christian Frederiksen, TV3 Sport:

Annonce:

- De bør skille sig af med en lang række spillere, heriblandt Jérémy Mathieu, Arda Turan, Javier Mascherano, Paco Alcacer, Lucas Digne og André Gomes.

Mikkel Bischoff, Eurosport:

- Jeg vil ikke afskrive André Gomes, Denis Suarez og Paco Alcácer endnu, selv om de har haft det svært. Turan og Mathieu har aldrig været gode nok og skal sælges.

Peter Grønborg, TV3 Sport:

- Spillere som Mathieu, Denis Suárez, Aleix Vidal og måske også Paco Alcácer har tilsyneladende ikke klassen til at spille i FC Barcelona. Det samme kan vel siges om Andre Gomes og Arda Turan. Barcelonas bænk er simpelthen for svag.

 

***

 

Hvordan ender ’Messi-situationen’?

Peter Piil, Eurosport:

- Jeg går stærkt ud fra, at Messi forlænger, selvom jeg har fra pålidelig Manchester City-taxichauffør, at han skifter til City til sommer…

Jonas Schwartz, TV3 Sport:

- Jeg er sikker på, at Lionel Messi forlænger. Han skifter først til en anden klub, når karrieren skal afsluttes hjemme i Newell's Old Boys.

Morten Glinvad, Eurosport:

- Han fortsætter i Barcelona.

Annonce:

61757165.jpg
Niels Christian Frederiksen, TV3 Sport:

- Argentineren forlænger sin aftale med FC Barcelona. Jeg kan ikke forestille mig, at han inderst inde kunne tænke sig at spille andre steder bortset fra Newell's Old Boys, der ikke har råd til ham.

- Barcelona kan overhovedet heller ikke undvære Messi, så det ligner four more years...

Mikkel Bischoff, Eurosport:

- Han forlænger og slutter sin aktive karriere i FC Barcelona.

Peter Grønborg, TV3 Sport:

- Jeg tror, at han forlænger, men det er ren mavefornemmelse. Flere ting (skattesag i Spanien, ønsket om at prøve sig af i Premier League) kunne pege mod et skifte, men jeg tror simpelthen, at Messi er tryghedsnarkoman.

- Han og familien har det godt i Barcelona - jeg tror, at han vil gå langt for at blive.

 

***

 

Hvordan slutter El Clásico?

Peter Piil, Eurosport:

- Lad mig sige det på den måde: Jeg tror ikke, at Real Madrid taber. De er inde i en periode, hvor spillet ikke altid er det bedste, men de taber bare ikke i øjeblikket.

Annonce:

- De har evnen til at afgøre kampe til egen fordel eller komme tilbage, selvom de er bagud. Derimod har Barcelona haft nogle udfald på det seneste og tabt til Deportivo, Málaga og Juventus.

Jonas Schwartz, TV3 Sport:

- Jeg tror, at den ender 1-1.

Morten Glinvad, Eurosport:

- 3-1 til Real Madrid.

Leo Messi.jpg

Niels Christian Frederiksen, TV3 Sport:

- Det ender uafgjort. Lige nu har Real Madrid et stærkere kollektiv, der bør kunne sikre, at det ene point kommer i hus.

Mikkel Bischoff, Eurosport:

- Real Madrid vinder 2-1 og lukker mesterskabskampen.

Peter Grønborg, TV3 Sport:

- Barcelona har - på grund af Messi - næsten per definition været favorit i de seneste mange clásicos. Sådan synes jeg ikke, det er denne gang. Jeg tror, uafgjort er et godt bud. 2-2?

TV: Hør spansk kommentator gå amok, da Real Madrids Sergio Ramos udlignede mod FC Barcelona i det seneste El Clásico:

 

Her er sportsstjernernes tatoveringer: Det betyder de vilde tusser  

Hele historien om magtspillet: Sådan er din fodbold ved at blive ændret for altid

Stor analyse af Barcelonas nedtur: Slutningen på en æra?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: