Ondt blod og bitter hævn: Derfor vil Zidane ikke give Barca æresport

Zinedine Zidane slår endegyldigt fast, at FC Barcelona ikke får en æresport i morgen

Real Madrid fik ingen æresport af Barcelona, så nu fortsætter slagsmålet i sandkassen. Real vil ikke give Barcelona én i søndagens derby.
Real Madrid fik ingen æresport af Barcelona, så nu fortsætter slagsmålet i sandkassen. Real vil ikke give Barcelona én i søndagens derby.

I sidste spillerunde besejrede FC Barcelona Deportivo La Coruna, hvilket sikrede catalanerne det spanske mesterskab. Men selv om det i Spanien er kutyme at hylde nykårede mestre med en såkaldt æresport, kommer det ikke til at ske, når Barcelona tager imod Real Madrid søndag.

Det slog Zinedine Zidane fast ved en pressekonference lørdag ifølge Eurosport.com.

- Efter VM for klubhold gjorde de det ikke for os, fortalte Zidane med en reference til den seneste El Clasico, hvor Real Madrid ikke fik en æresport efter deres sejr i VM for klubhold.

- De siger måske, at de ikke gjorde det, fordi de ikke var med i turneringen, men det passer ikke. Man skal vinde Champions League for at spille den, og vi var begge med i Champions League. Det er ikke mig, der skal bestemme det, men de gjorde det ikke. Vi vil ikke gøre det for dem, fordi de ikke gjorde det.

- Vi respekterer det, Barca har opnået ved at vinde ligaen, hvilket i min optik er det sværeste og bedste, du kan opnå. Men de her ting sker. Hvis de havde givet os en, ville vi ikke bryde traditionen.

Kampen sparkes i gang søndag klokken 20.45.

Se også: Messi-hattrick gør Barca til mester

Se også: Stjernens mystiske opførsel: - Du er den ultimative slange!

Se også: Kæmpe drama og gigantisk drop: Real Madrid finaleklar

18 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere