Opsigtsvækkende spansk plan: Fodbold HVER dag

- Når La Liga genstarter, vil der være fodbold hver dag. Det er planen, fodbold hver dag, så vi kan få spillet turneringen færdig, siger La Liga-præsident Javier Tebas

Martin Braithwaite får en travl sommer. På syv uger skal FC Barcelona spille 11 ligakampe. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite får en travl sommer. På syv uger skal FC Barcelona spille 11 ligakampe. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix

Fodboldfolket er blevet udhungret de seneste måneder.

Men når først fodbolden begynder at rulle igen i løbet af sommeren, vil vi blive stopfordret med kampe.

I Spanien håber La Liga-præsident Javier Tebas, at ligaen kan genoptages 12. juni, og han lover masser af bold til folket.

- Når La Liga genstarter, vil der være fodbold hver dag. Det er planen, fodbold hver dag, så vi kan få spillet turneringen færdig, siger Javier Tebas.

Han var søndag aften gæst i programmet El Partizado #BackToWin på Movistar, og her talte præsidenten om de aktuelle udfordringer i spansk fodbold.

La Liga-præsident Javier Tabas glæder sig over få negative coronatest i de to bedste rækker, men maner til forsigtighed. Foto: Paul Hanna/Ritzau Scanpix
La Liga-præsident Javier Tabas glæder sig over få negative coronatest i de to bedste rækker, men maner til forsigtighed. Foto: Paul Hanna/Ritzau Scanpix

Landet har været hårdt ramt under coronakrisen, og det påvirker naturligvis også fodbolden i landet.

I sidste uge blev spillerne i de to bedste rækker testet for coronavirus forud for en genoptagelse af holdtræningen, og fem blev konstateret positive.

De er nu sendt i hjemmekarantæne og kan først genoptage træningen med holdkammeraterne, når de kan fremvise to negative coronatest.  

Javier Tebas siger, at man havde forventet 25-30 positive test og kalder det godt nyt for fodboldindustrien, at så få er ramt. Han maner dog til forsigtighed:

- Jeg håber, at vi kan starte 12. juni, men vi må være forsigtige. Det afhænger af mange faktorer såsom en potentiel stigning af inficerede.

- Det er faktorer, som ikke afhænger af fodbold, men af det spanske samfund. Vi må være meget påpasselige og fokuserede på at følge sundhedsforanstaltningerne.

- Virussen er stadig her. Med færre inficerede, men den er stadig her.

Med start midt i juni har La Liga syv uger til at få afviklet de resterende 11 runder, så ligaen er færdigspillet 31. juli.

I august er det UEFA’s plan, at Champions League og Europa League skal spilles færdig, og derfor er det helt afgørende, at ligaerne når at blive færdigspillet i juli.

Lionel Messi er tilbage på træningsbanen i Barcelona. Foto: Miguel Ruiz/Ritzau Scanpix
Lionel Messi er tilbage på træningsbanen i Barcelona. Foto: Miguel Ruiz/Ritzau Scanpix

Det bliver naturligvis uden tilskuere, at resten af sæsonens kampe skal afvikles, men Javier Tabas siger, at man arbejder med meget interessante planer, der er banebrydende, når det kommer til fodboldtransmissioner:

- Vi vil kunne rykke kameraer for at genere nye vikler for eksempel.

- Ikke at have fans på stadion er en tragedie, men vi får det bedste ud situationen og vil sikre, at tv-seere kan nyde fodbold så meget som muligt.

FC Barcelona fører La Liga med 58 point. Det er to flere end Real Madrid på andenpladsen.

Markant drejning i Premier League

Jubler over million-indsprøjtning

15 års forskel: Bayern-stjerne scorer teenager

Hemmeligt dokument afslører fremtidens Superliga