Pengene fosser ud af Real Madrid

Særligt fire spillere skal gerne sendes videre, forlyder det

Zinedine Zidane må sælge spillere på grund af coronapandemien, skriver Marca. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Zinedine Zidane må sælge spillere på grund af coronapandemien, skriver Marca. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har kostet for mere eller mindre alle på et eller andet plan, og for Real Madrids vedkommende er man heller ikke gået fri. Her lader det til, at man skal have dækket et tab på 1,6 milliarder kroner.

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

De penge skal primært komme fra spillersalg, og her er James Rodriguez en af de spillere, som klubben angiveligt gerne ser ryger videre.

Han får i forvejen 65 millioner kroner om året i løn, og prisen for ham skulle være på omkring 200 millioner kroner.

Dernæst er der Gareth Bale, som eftersigende får 135 millioner kroner i løn om året, og netop derfor er det svært at få waliseren sendt videre, da han tilsyneladende ikke er specielt opsat på at miste sådan en indtægt - og der er ikke mange klubber, der er villige til at betale den slags.

Endelig er der også Luka Jovic og Mariano Diaz, som avisen peger på, at Real Madrid er klar til at få solgt. Men der er nok at tage af i truppen, som forud for den kommende sæson har 37 spillere.

Dog skulle de fire nævnte være øverste prioritet for den spanske hovedstadsklub at få solgt for at få penge i kassen.

I Real Madrid kan de dog glæde sig over, at de i denne sæson har vundet det spanske mesterskab, ligesom de også stadig er med i Champions League, som bliver genoptaget inden længe.

Se også: Ville købe Brøndby-spiller en time efter debut

Se også: Uhyggeligt uheld overskygger triumf

- Ingen forsøgte at sætte sig ind i, hvilken vinkel dommer Sandi Putros havde på situationen ved straffet, mener Benjamin Leander.  Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Sæt jer nu ind i det inden I dømmer!

10 kommentarer
Vis kommentarer