Pione Sisto i centrum i Celta-sejr

Efter et par vævre driblinger fremtvang Pione Sisto det straffespark, som sikrede Celtas 2-0-mål mod Leganes

Pione Sisto fremtvang et straffespark, da Celta vandt 2-0 ude over Leganes. Foto: All Over Press
Pione Sisto fremtvang et straffespark, da Celta vandt 2-0 ude over Leganes. Foto: All Over Press

Danskerklubben Celta Vigo står fortsat med gode muligheder for kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson gennem en god ligaplacering.

Lørdag aften vandt holdet med Pione Sisto på banen i 90 minutter med 2-0 på udebane over Leganes.

Danskeren havde en afgørende rolle i målet til 2-0, da han efter to skarpe driblinger blev nedlagt i feltet, så der blev dømt straffespark.

Det udnyttede John Guidetti til at score til 2-0 efter 66 minutters spil. Det mål dræbte spændingen og nerven i kampen.

I første halvleg havde Alvaro Lemos gjort det til 1-0, da han fornemt vendte rundt om sig selv inde i feltet og hamrede bolden i mål via stolpen.

Med de tre point holder Celta Vigo snor i Villarreal, som tidligere på dagen vandt 2-0 over bundproppen Granada. Villarreal har på sjettepladsen 34 point, mens Celta har 30 point på syvendepladsen.

De seks øverste pladser giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson, men syvendepladsen kan gøre det samme.

Det sker, hvis Atlético Madrid eller Barcelona vinder den spanske pokalturnering. Det kan Celta også selv gøre, efter holdet i onsdags sendte Real Madrid ud og nu er i semifinalen.

Ved den lejlighed blev Daniel Wass skadet og lod sig udskifte efter sin scoring. Derfor var han ikke med i lørdagens sejr over Leganes.

Tidligere lørdag måtte Atlético Madrid nøjes med 0-0 på udebane mod Alaves. Hjemmeholdet kunne have vundet kampen, men måtte se et forsøg prelle af på overliggeren.

Se Sisto trylle og fremtvinge straffespark:

Se også: Ad! Atlético-stjerne i ulækker spyttekamp

Se også: Wass om Real-skalp: Det fedeste, jeg har prøvet

Se også: Sort uheld efter alvorlig knæskade: Dansk veteran igen under kniven

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere