Qatar-klub slår fast: Xavis fokus er her!

Xavi, der rygtes til Barcelona, er under kontrakt hos Al Sadd frem til 2023, pointerer Qatar-klubben

Xavi spillede 767 kampe for Barcelonas førstehold fra 1998 til 2015. (Arkivfoto) Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Xavi spillede 767 kampe for Barcelonas førstehold fra 1998 til 2015. (Arkivfoto) Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix

Den tidligere midtbanegeneral Xavi Hernandez bliver FC Barcelonas næste cheftræner, hvis man skal tro adskillige internationale sportsmedier.

Men spanieren, der har spillet 767 kampe for Barcelona, er altså ikke blevet ansat endnu, og Xavis nuværende arbejdsgiver, Al Sadd fra Qatar, slog fredag aften fast, at han fortsat er på kontrakt i klubben.

- I forbindelse med de historier, der florerer lige nu, slår Al Sadds ledelse fast, at Xavi har en toårig kontrakt med klubben og er fuldt fokuseret på holdets kommende kampe, at fastholde vores føring i ligaen og forsvare mesterskabstitlen, lyder det fra Al Sadd på Twitter.

Det slog hovedpersonen selv også fast på et pressemøde fredag.

- Lige nu er jeg fokuseret på mit arbejde for Al Sadd, og jeg kan ikke tale om alt muligt andet, sagde Xavi ifølge Reuters.

Han startede som træner i Al Sadd i 2019 og forlængede i maj i år sin kontrakt, så den løber frem til sommeren 2023.

Fredag erkendte Barcelona-præsident Joan Laporta, at han håber, at han på et tidspunkt i sin tid som klubbens øverste leder kan have Xavi ansat som cheftræner.

- Da han (Xavi, red.) tog til Qatar, sagde jeg, at han ville ende som træner for Barcelona. Jeg vil faktisk gerne have, han bliver træner for Barcelona, men jeg ved ikke hvornår, lød det fra Laporta ifølge nyhedsbureauet AFP.

41-årige Xavi fik sin fodboldopdragelse på Barcelonas akademi, inden han ramte førsteholdet og spillede 767 kampe i storklubben, som han blandt andet var med til at føre til otte spanske mesterskaber og fire Champions League-titler.

Midtbanespilleren sluttede karrieren af som spiller i Al Sadd, inden han altså satte sig i trænersædet samme sted i 2019.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.