Rasende Messi kræver forandringer i Barcelona

Lionel Messi er ikke tilfreds med synet af Real Madrid, der torsdag aften blev kronet som spansk mester

Det var en yderst utilfreds Lionel Messi, der mødte medierne, efter at FC Barcelonas ærkerival, Real Madrid, vandt det spanske mesterskab torsdag aften. Foto: Albert Gea/Reuters
Det var en yderst utilfreds Lionel Messi, der mødte medierne, efter at FC Barcelonas ærkerival, Real Madrid, vandt det spanske mesterskab torsdag aften. Foto: Albert Gea/Reuters

Se også: Gigantisk nedtur!

Lionel Messi er langt fra tilfreds med, hvad FC Barcelona har præsteret i denne sæson, efter at ærkerivalerne fra Real Madrid torsdag aften blev kronet til spanske mestre.

- Der skal ændringer til.

- Alle i klubben kommer til at være vrede over, hvordan tingene har udspillet sig i denne sæson, og det er helt normalt. Sådan vil spillerne også have det, siger Messi ifølge AFP.

Barcelona lå på førstepladsen i Primera Division langt hen ad vejen i denne sæson.

Men coronapausen gav et alvorligt knæk i formkurven, og efter en stærk afslutning fra Real Madrid endte mesterskabet torsdag aften i den spanske hovedstad.

- Vi er nødt til at være meget selvkritiske først og fremmest med hensyn til spillerne, men selvfølgelig også til resten af klubben, siger Messi.

Efter coronapausen har Barcelona spillet uafgjort mod Sevilla, Celta Vigo og Atletico Madrid - Real Madrid har til gengæld gjort rent bord efter coronapausen, hvor de har vundet ti ud af ti kampe.

Artiklen fortsætter under billederne

James Maddison fra Leicester vurderes af kloge folk som verdens dyreste midtbanespiller lige nu. Foto: OLI SCARFF/Ritzau Scanpix Premier League - 13. jan. 2020 - kl. 10:18 Kæmpe overraskelse: Han er verdens dyreste midtbanespiller

Messi ene mand mod Osasuna. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Messi ene mand mod Osasuna. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Messi venter på at tale ud på spansk tv. Foto: LLUIS GENE/Ritzau Scanpix
Messi venter på at tale ud på spansk tv. Foto: LLUIS GENE/Ritzau Scanpix
 

Se også: 11-årig i paradis: Alle fodboldfans' drøm

Torsdag kulminerede det altså i Real Madrids 34. spanske mesterskab, da kongeklubben vandt 2-1 på hjemmebane over Villarreal.

Og Barcelonas seriøse formdyk er altså ikke noget, der behager den argentinske verdensstjerne.

- Vi er Barcelona.

- Det er lige meget, hvilken kamp vi spiller. Vi skal vinde, siger han på Barcelonas twitterprofil.

Messi og Barcelona tabte på hjemmebane 1-2 til Osasuna torsdag aften.

José Arnaiz åbnede kontoen for gæsterne i det 15. minut.

Lionel Messi scorede på et flot frispark, og gæsterne fik et rødt kort i det 77. minut til Enric Gallego.

Det var alligevel ikke nok til at få noget med fra kampen. Fire minutter inde i overtiden scorede Roberto Torres fra Osasuna, og Barcelona-spillerne måtte gå slukørede fra banen efter choknederlaget.

Se også: Reagerer på foto: - Nogen må hjælpe ham

Se også: Fyret EM-helt: - Klar på ny opgave

Se også: Wozniacki-flirt gift med fodboldhelt

44 kommentarer
Vis kommentarer