Rasende Ronaldo forlader interview

Cristiano Ronaldo var ikke helt tilfreds med at blive spurgt ind til FIFA under et interview

Cristiano Ronaldo blev sur. (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo blev sur. (Foto: AP)

Cristiano Ronaldo er kendt som en af verdens bedste på banen. I medierne er portugiseren dog i lige så høj grad kendt for sit temperament, der flere gange er kommet til udtryk i interviews. Et nyt eksempel på dette opstod søndag aften, da Cristiano Ronaldo var i gang med et længere interview med spansk TV.

Helt så langt blev interviewet dog ikke. Real Madrid-stjernen blev nemlig rasende, da emnet skulle handle om FIFA. Cristiano Ronaldo blev spurgt ind til de skandaler om korruption, forbundet har været igennem samt hvilken holdning han har til Qatar som vært for VM i 2022.

Se også: Spansk avis: Ramos bliver i Real Madrid

Et spørgsmål reporteren nok fortryder dagen derpå:

- Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor vi lige pludselig skal tale om FIFA. Jeg er ligeglad med FIFA, og jeg er lige så ligeglad med Qatar. Faktisk giver jeg absolut intet for FIFA. Tal om fodbold i stedet, siger en tydeligt vred Ronaldo til CNN espanol, inden han tager sit headset af og forlader interviewet rødglødende.

Se også: Velspillende Real Madrid kører City over

Den portugisiske stjerne vendte ikke tilbage, og den spanske kanal måtte se langt efter sit ellers stort opsatte interview. Også i den forgangne sæson viste Ronaldo sit temperament i medierne. Her udtalte han blandt andet efter en nedtur med Real Madrid i Champions League, at han ikke ville tale med pressen før sæsonen var forbi.

Se også: Ballade i Madrid: Ronaldo flipper ud på Benítez

12 kommentarer
Vis kommentarer