Real i ren blamage

Et charmeforladt Real Madrid-mandskab tabte 0-1 ude til Rayo Vallecano, men var inden kampen blevet CL-klar

Foto: Javier Barbancho/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Javier Barbancho/Reuters/Ritzau Scanpix

Træner Zinedine Zidane måtte på den korte bane rynke på næsen, mens han med en længere udsigt for øje kunne være tilfreds søndag.

Her blev det slået helt fast, at Real Madrid i næste sæson også spiller med i Champions League, som betyder så meget for klubben.

Zidane måtte dog også se sit mandskab i noget af en nedtur, da holdet tabte 0-1 ude til bundproppen i Primera Division, Rayo Vallecano, dagen efter at FC Barcelona sikrede sit spansk mesterskab nummer 26.

Efter nederlaget har Real Madrid 65 point med tre runder tilbage, og der er ti point ned til forfølgerne i slaget om top-4.

0-1 mod Rayo Vallecano svier utvivlsomt, men det kommer efter en turbulent sæson med trænerfyring og Zidanes tilbagekomst, og i noget tid har det virket som om, at klubben helt har opgivet resten af sæsonen.

Da Real Madrid var ude af både Champions League og Copa del Rey og måtte opgive at stoppe Barcelona, begyndte Zidanes arbejde frem mod næste sæson.

Nu er klubben så sikker på, at den rummer Champions League igen, hvilket stod klart, da de øvrige forfølgere alle snublede i striden om top-4.

Først var det Valencia med Daniel Wass, der hjemme tabte 0-1 til Eibar. Det resultat fulgte Sevilla uden Simon Kjær op med at tage 0-1 ude til Girona.

Så var det op til Getafe at forsøge at skabe afstand, men holdet tabte også, da Real Sociedad hjemme vandt 2-1.

Dermed er status i slaget om fjerdepladsen, at Getafe lige nu er nummer fire med en bedre målscore end Sevilla, da begge hold har 55 point.

Valencia har 52 point på sjettepladsen.

Rayo Vallecano scorede sejrsmålet efter 23 minutter i første halvleg på et straffespark.

Jesus Vallejo begik forseelsen, og Adri Embarba sørgede for at udnytte muligheden og bringe hjemmeholdet foran 1-0.

Fem minutter før pausen troede Mariano Díaz, at han havde udlignet for gæsterne efter et oplæg fra Gareth Bale, men scoringen blev annulleret for offside.

Forinden appellerede Real for et straffespark, men video overbeviste dommeren om, at der ikke skulle dømmes.

Zinedine Zidane byttede Daniel Ceballos ud med unge Brahim Díaz efter en time, hvor Real Madrid forsat ikke havde fundet vej til målet.

Med et kvarter igen lignede det en fortsat ørkenvandring, og trods seks tillægsminutter var der ikke mål i Real Madrid.

Se også: Bendtner ydmyget foran Hareide

Se også: Dame-sjov i Parken: FCK centimeter fra guldet

Se også: Nyt drop koster dyrt for Manchester United i topbrag

Et gult kort til en keeper kan være guld værd. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Henrik afslører hul i systemet: Sådan scorer du kassen på gule kort

19 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere