Real-legende: Stop den attitude, Ronaldo

Cristiano Ronaldo får nu kritik fra en af Real Madrids store spillere fra 1980'erne

Cristiano Ronaldo får kritik af tidligere storspiller (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo får kritik af tidligere storspiller (Foto: AP)

Cristiano Ronaldo var forrygende i efteråret, men i 2015 er han gået helt i stå.

Også hans attitude møder kritik. Han jubler ikke, når holdkammeraterne scorer, og uden for banen skulle både fans og enkelte medspillere stadig være vrede over hans store fødselsdagsfest, der blev holdt i timerne efter 0-4-nederlaget mod lokalrivalerne fra Atletico.

Og Ronaldo får nu ærlig kritik fra en af de store Real Madrid-legender fra fortiden.

Se også: Skifte i 2018: Sådan er Cristiano Ronaldos plan

- Somme tider kan jeg ikke lide hans attitude, siger 62-årige Carlos Alonso Gonzalez, bedre kendt som Santillana, ifølge goal.com.

Santillana spillede 461 kampe for Real Madrid fra 1971 til 1988 og scorede 186 gange, så det er ikke en 'hr. hvem som helst', der taler.

- Hans attitude er noget, som Real Madrids fans ikke kan lide, så forestil dig, hvad de rivaliserende fans synes om ham, siger Santillana.

- Vi behøver ikke at buhe af ham, men han skal rette sin kæphøje attitude, siger Santillana.

Se også: Nye rygter: Ferguson vil snuppe Cristiano

Santillana nåede 56 landskampe for Spanien og scorede 15 gange.

Og måske kan han snart glæde sig over, at Ronaldo er fortid i Madrid. I hver fald skrev den amerikansk klummeskribent Grant Wahl tidligere på ugen, at han har gode kilder, der taler om exit.

- Flere kilder fortæller mig, at Cristiano Ronaldos nuværende plan er at komme til MLS, når han slutter i Real Madrid, lød det fra Wahl i den seneste klumme i Sports Illustrated.

- En enkelt kilde fortælle mig endda, at han vil komme på en fri transfer i 2018, når hans nuværende kontrakt udløber, lød det fra Wahl.

Ronaldo og Real Madrid spiller søndag El Clasico ude mod Barcelona.

Hør Real-fansene rase mod Ronaldo:

57 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere