Real M overrasker i katastrofe-sæson: Vil ikke handle mere

Selvom det kniber med resultaterne, har Real Madrid ikke tænkt sig at købe mere ind i dette transfervindue

Luka Modric brager bolden mod mål i 2-0-sejren over Simon Kjær og Sevilla lørdag eftermiddag. Foto: Ritzau Scanpix
Luka Modric brager bolden mod mål i 2-0-sejren over Simon Kjær og Sevilla lørdag eftermiddag. Foto: Ritzau Scanpix

Real Madrid har gang i en katastrofal sæson, der allerede har kastet en trænerfyring af sig. Julen Lopetegui blev fyret i oktober, og i stedet blev Santiago Solari sat til at vende den dårlige udvikling.

Men heller ikke han har formået at bringe stabilitet til Real Madrid, der stadig render ind i flere nederlag end vanligt, senest mod Real Sociedad i forrige uge.

Derfor var det ventet, at kongeklubben ville opruste i det igangværende transfervindue, så storklubben kunne komme tilbage på ret køl og blive en faktor i toppen af La Liga. Men indtil videre har de kun hentet den 19-årige Brahim Díaz i Manchester City.

Og han bliver angiveligt den første og eneste signing i denne januar. Det fortæller den spanske avis AS. De skriver, at Real Madrid tror så tilpas meget på den nuværende trup, at de ikke vil bruge tid og penge på at hente nye spillere ind.

Kun i tilfælde af store og svære nederlag i den sidste del af måneden, vil Real Madrid ændre planerne, mener AS at vide. De mange Real Madrid-fans rundt omkring i verden må derfor håbe på, at Gareth Bale, Marco Asensio, Vinicius Júnior og de andre stjerner finder formen i anden halvdel af sæsonen.

Real Madrid er nu nummer tre i tabellen, men med syv point op til FC Barcelona på førstepladsen. Ærkerivalen har endda spillet en kamp færre.

Se også: Stiktosset Chelsea-manager revser egne spillere
Se også: Se billederne: Delaney og Yussuf i tæt duel

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere